Vi har råd til de nødvendige samfundsinvesteringer
En mindre arbejdsstyrke og behov store samfundsinvesteringer er den helt store udfordring for dansk økonomi de kommende tiår. Professor Peter Birch Sørensen ser sammen med kolleger i DREAM på modeller, der kan vise, hvor meget vi kan investere uden at sætte den økonomiske ansvarlighed over styr.
Hvis man associerer til dagdrømmende typer, når man siger “Dream”, så kan gruppen af økonomer i DREAM nærmest ikke være meget længere væk. Her er tilgangen faktabaseret med afsæt i benhårde økonomiske data og fremskrivning af demografien.
Bag forkortelsen DREAM gemmer sig det Danish Research Institute for Economic Analysis and Modelling. DREAM er økonomiske værktøjsmagere. Det er her, de udvikler og fintuner modeller og analyseværktøjer, som mange andre økonomer også benytter.
Som en del af CIP Foundations projekt omkring samfundsinvesteringer arbejder en del af holdet af DREAM-økonomer med en model, som kan vise, hvor store investeringer, der er plads til i samfundsøkonomien de kommende 20-30 år.
For selv om dansk økonomi har været særdeles stærk de senere år, står vi overfor store udfordringer i de næste årtier. På en lang række områder er der behov for omfattende investeringer. Samtidig vil der om ganske få år være langt færre personer i den erhvervsaktive alder. Den mindre arbejdsstyrke skal altså både tjene pengene til uddannelse og velfærdsydelser til børn, unge og ældre og til de mange påtrængende investeringer.
Demografisk hængekøje
Blandt økonomer taler man om, at vi i perioden 2030-2050 rammer en demografisk hængekøje.
“Vi får en arbejdsstyrke, som i forhold til dem, der skal forsørges uden for arbejdsmarkedet, er noget mindre end i dag. Derfor bliver der et pres på de offentlige finanser,” forklarer professor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet.
Udover at være bestyrelsesmedlem for DREAM er han tidligere økonomisk overvismand og var Klimarådets første formand fra 2014 til 2018.
Udfordringerne med den demografiske hængekøje bliver forstærket af behovet for flere investeringer.
“Vi har et stort efterslæb på vedligeholdelsen af den offentlige infrastruktur, det gælder både veje og jernbaner, kloakker og vandforsyning. Store dele af den offentlige bygningsmasse trænger også til renovering og bedre vedligehold,” lyder oplistningen fra Peter Birch Sørensen, der fortsætter:
“Sideløbende har vi behov for investeringer i forsvar og sikkerhed, og oveni kommer hele den grønne omstilling, hvor vi både skal investere i klimatilpasning og omstillingen af energiforsyningen.”
På mange områder vil der være tale om lønsomme investeringer, som på sigt tjener sig hjem igen. Transportnet og digital infrastruktur er afgørende for erhvervslivet. Regningen efter stormfloder og ekstremregn bliver endnu større, hvis vi ikke klimatilpasser. Hvis vi energirenoverer vores bygninger, sparer vi fremadrettet på energiregningen.
Mådehold er ikke løsningen
Når vi investerer i omstillingen af energisektoren, er der endda både økonomiske og sikkerhedspolitiske gevinster.
“Mange af investeringerne i den grønne omstilling har netop til formål at skabe et mere resilient og robust energisystem. Det vil frigøre os fra afhængigheden af fossile brændsler, som både geopolitisk og klimamæssigt er uholdbart,” pointerer Peter Birch Sørensen.
Så selv om de offentlige finanser bliver presset i hængekøjeårene, så kan overdrevet mådehold være problematisk. Tværtimod er der behov for at gå til grænsen af det, som inden for den samfundsøkonomiske ramme er forsvarligt. Det er kernen i analysen, som DREAM arbejder på for CIP Foundation.
“Formålet er at vurdere, hvor meget kan vi tillade at øge investeringerne i Danmark, uden at sætte den økonomiske stabilitet og holdbarheden af de offentlige finanser over styr. Vi bruger vores modeller til at finde ud af, hvor grænserne går,” siger Peter Birch Sørensen.
Fastholder budgetdisciplin
Med budgetloven fra 2012 er der sat snævre rammer for statens underskudsmuligheder. Det skal sikre den økonomiske disciplin, så vi undgår det overforbrug, som det tidligere har kostet dyrt at rette op på. Men budgetlovens begrænsninger gør det svært at få plads til de nødvendige investeringer.
“I vores investeringsscenarie overskrider vi budgetlovens grænser for underskud i en afgrænset periode, men vi lægger til gengæld en anden begrænsning ind. Det offentlige må ikke i et givet år låne mere end det, der netto investeres i opbygning af et nyt kapitalapparat og ny infrastruktur. På den måde sikrer vi, at den gæld, som det offentlige stifter, bliver modsvaret af, at vi fremover står med et større produktionsapparat og en bedre infrastruktur. Det skal sikre, at vi ikke skubber byrder over på kommende generationer,” siger Peter Birch Sørensen.
Udover at afdække den ansvarlige grænse for investeringer, skal analysen også se på, hvordan man kan sikre balancen mellem offentlige og private investeringer.
Det er langt fra givet, at det offentlige skal stå for alle de nødvendige investeringer. Her er energiområdet et eksempel, for der er både private og halvoffentlige aktører, som på markedsvilkår løfter en stor del af behovet for investeringer.
Peter Birch Sørensen peger på, at der vil være behov for at se på nye modeller for offentlig-privat samarbejde. Og måske hente inspiration fra de erfaringer, vi allerede har:
“For at få flere private investeringer, kan der blive behov for at give nogle statsgarantier for lån, når private investerer i samfundsvigtige områder med store risici. Det kan også være nødvendigt at give nogle tilskud. Det gør man jo allerede inden for den grønne omstilling til forskellige nye teknologier, som endnu ikke er modne nok til at tiltrække kapital på markedsvilkår,” siger han.
Stort potentiale i den stærke danske økonomi
Set med de briller er der et stort uudnyttet potentiale i dansk økonomi, påpeger økonomiprofessoren.
Vi placerer en betydelig del af vores samlede opsparing i udlandet i stedet for at investere dem herhjemme.
“Bortset fra nogle af oliestaterne så stikker vi i Danmark ud. Vi er et land, hvor vi har et kæmpe overskud på betalingsbalancen, som er større end i næsten alle andre lande, og vi placerer en stor del af vores opsparing i investeringer i udlandet. Her vil det være godt, hvis vi kan dirigere noget af den store opsparing over til fornuftige investeringer herhjemme,” siger Peter Birch Sørensen.
I modellerne handler det ikke udelukkende om at finde det økonomiske råderum til investeringerne. Modellerne afslører også, om der bliver risiko for en overophedning af økonomien, hvor mangel på arbejdskraft medfører stigende lønpres og inflation.
Her står dansk økonomi stærkere end for år tilbage, siger Peter Birch Sørensen. Vi er blevet bedre til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft og til at få indvandrere og deres efterkommere i arbejde.
Peter Birch Sørensen understreger dog samtidig, at det på den helt korte bane vil være problematisk at øge investeringerne markant.
“Som konjunktursituationen er lige nu, er der ikke plads til væsentlige stigninger i investeringerne. I projektet regner vi på effekterne af at sætte en række investeringer i gang fra 2030 og fremad, hvor vi regner med at arbejdsmarkedet er kølet lidt af, siger han.
Planer skal justeres
Med den forsigtighed, som præger mange forskere, hævder Peter Birch Sørensen ikke, at DREAMs modeller i detaljer kan forudsige hvordan økonomien kan udvikle sig årtier frem. Fra pandemier til finanskriser kan der komme masser af begivenheder, som skubber til scenarierne, understreger han.
“Du har også AI, hvor nogle tror på at vi får kæmpe produktivitetsgevinster. Det er bare én af flere usikkerhedsfaktorer. Derfor er det afgørende, at modellerne også indeholder følsomhedsanalyser, hvor vi ser på påvirkningerne fra udlandet,” forklarer han.
Usikkerhederne kan dog aldrig blive et argument for ikke at arbejde med modeller og langsigtet planlægning, understreger han.
“Når verden ændrer sig, må man justere sine planer. Det er derfor, at det er nyttigt at have en langsigtet plan, hvor man så gradvis sætter tingene i gang. Så kan man senere hen vurdere, om tilgangen stadig holder, og om vi har penge nok til at sætte flere store investeringer i gang. Hvis der kommer en økonomisk nedtur, så kan det faktisk være meget godt, hvis vi har planlagt og forberedt nogle projekter, vi kan sætte i gang for at holde økonomien oppe, siger Peter Birch Sørensen.