Dansk erhvervsliv står til at betale næsten halvdelen af klimaregningen – det kalder på en national klimatilpasningsplan

Når klimaforandringerne rammer, er det ikke bare sommerhuse og private hjem, der bliver ramt. Dansk erhvervsliv står til at blive særdeles hårdt ramt, viser en ny rapport udarbejdet af DTU for CIP Foundation. Det understreger behovet for en national klimatilpasningsplan, mener CIP Foundation.

Klimaforandringerne betyder, at Danmark i fremtiden vil opleve mere ekstremt vejr og mere vand. Flere skybrud, flere og større stormfloder og flere oversvømmelser fra længevarende regn og overløb fra vandløb.

En ny rapport fra DTU, udarbejdet for CIP Foundation som led i et omfattende vidensopbygningsprojekt om klimatilpasning, viser nu, at erhvervslivet kommer til at stå med næsten halvdelen af regningen for fremtidens oversvømmelser.

”Det er ikke kun private boligejere, der bliver ramt af klimaforandringerne. Store dele af dansk erhvervsliv risikerer massive tab på grund af oversvømmelser, produktionsstop og skader på kritisk infrastruktur. Derfor er der behov for, at en ny regering gør klimatilpasning til en del af den langsigtede økonomiske planlægning for Danmark,” siger Charlotte Jepsen, ledende partner hos CIP Foundation.

Det er både skader på bygninger og maskiner, produktionstab og medarbejdere, der ikke kan komme frem, fordi veje og jernbaner er ødelagte, der betyder, at erhvervslivet rammes så hårdt af mere vand.

Landbrugets arealer og bygninger er særligt udsat med ødelagte afgrøder og produktionstab til følge. Det samme gælder havneområder med industriproduktion tæt på vandet i en række kystbyer som Esbjerg og Kalundborg.

Ifølge CIP Foundation understreger rapporten behovet for, at en kommende regering prioriterer at få udarbejdet en samlet national handleplan for klimatilpasning og sørger for at tænke klimatilpasning ind i en langsigtet økonomisk plan for Danmark.

”Vi ser ind i betydelige investeringer i klimatilpasning – og i flere tilfælde store enkeltinvesteringer. I dag står kommuner, virksomheder og borgere oftest alene med at håndtere klimatilpasning. Det holder ikke i længden. Vand kender ikke kommunegrænser og regulatoriske skel. Derfor er det afgørende, at en ny regering formulerer en national strategi for klimatilpasning i Danmark. Der er behov for overordnet koordination og for en tilgang, der adresserer vand fra flere sider,” siger Charlotte Jepsen og fortsætter:

”Klimatilpasning er en opgave, som rækker ud over kommunegrænser og budgetperioder. Derfor er der behov for en national ramme, der sætter retningen og skaber fælles mål – uden at bremse det private initiativ og den lokale handlekraft. Det bærende element skal være en vision, som alle kan købe ind på og se sig selv i. En vision som skaber tryghed, sammenhængskraft og tegner et billede af det Danmark, vi gerne vil være en del af,” siger Charlotte Jepsen.

Investering – ikke udgift

Rapporten bygger videre på tidligere analyser af de økonomiske konsekvenser af klimaforandringer fra DTU og inkluderer nu flere slags vand og flere typer af tab. De nye beregninger viser, at de samlede skader fra oversvømmelser som følge af nedbør og stormflod vil beløbe sig til knap 400 mia. kr. over de næste 100 år målt i nutidskroner. Samtidig forventes de årlige skader at tredobles over tid fra de i dag ca.  9 mia. kr. Fokus i rapporten er på, hvem der bærer konsekvenserne af skaderne.

Heldigvis peger rapporten også på, at investeringer i klimatilpasning betaler sig. Ifølge analysen vil en krone investeret i klimatilpasning give pengene to til tre gange tilbage i form af færre klimaskader i fremtiden.

”Klimatilpasning er en investering i fremtiden, som beskytter virksomheder, arbejdspladser og samfundsøkonomi. Og regningen bliver kun større, jo længere vi venter. Det koster 48 mia. kr. i forventede tab i mellemtiden, hvis vi udskyder beslutningen om at klimatilpasse med 10 år,” siger Charlotte Jepsen.

Ifølge CIP Foundation er der samtidig behov for nye modeller for finansiering af klimatilpasning, fordi gevinsterne ved investeringerne kommer flere dele af samfundet til gode.

”Det er ikke kun grundejeren med et hus i første række, der får gavn af, at der investeres i klimatilpasning. Når investeringer i klimatilpasning beskytter alle lag og hjørner af vores samfund, giver det ikke mening, at regningen havner hos udvalgte grundejere. Vi har brug for nye finansieringsmodeller, der afspejler, at gevinsterne kommer hele samfundet til gode,” siger Charlotte Jepsen.

Fakta fra rapporten:

• De samlede skader fra oversvømmelser forventes at udgøre knapt 400 mia. kr. over de næste 100 år målt i nutidskroner.
• Næsten halvdelen af regningen rammer erhvervslivet gennem skader på bygninger og produktionstab.
• Omkring 14 pct. af de forventede tab vedrører fælles goder eller samfundsværdier, som vi alle nyder godt af. Investeringer i klimatilpasning giver mellem to og tre gange igen i reducerede skader.
• De årlige skader forventes at stige fra 9 mia. kr. i 2024 til 28 mia. kr. i 2124.
• Skader fra nedbør fylder mest i dag og de næste årtier, mens stormflod kommer til at dominere med skader længere ude i fremtiden.

Læse hele rapporten her