Billund Varmeværk skruer ned for varmeprisen og op for fleksibiliteten
Med en stor elkedel, et varmelager og en varmepumpe udnytter varmeværket, at de kan bruge strøm, når den er billigst. Forbruget af biomasse er markant reduceret, samtidig er prisen reduceret med en fjerdedel. Billund Varmeværk er et af de eksempler, der fremhæves i CIP Foundations arbejde med forbrugsfleksibilitet.
“Forestil dig en elkedel og termokande. Begge dele bare betydelig større.”
Driftschef John Elmertoft fra Billund Varmeværk forklarer tålmodigt og pædagogisk, hvordan de i Billund har formået at udnytte de lave elpriser, der typisk er om natten i vintersæsonen og i dagtimerne om sommeren, til at lave billig fjernvarme.
Teknisk er den forstørrede elkedel og termokande et par af hovedingredienserne i varmeværkets omstilling, hvor de gennem det seneste år i fuld fart har udfaset biomasse og i stedet udnytter de svingende elpriser hen over døgnet til at lave fjernvarme.
“Eksemplet fra Billund er bemærkelsesværdigt. De er både lykkedes med at omdanne grøn strøm til varme i rørene og skabe luft i budgettet. Samtidig understøtter Billund Varmeværk fremtidens energisystem ved at flytte elforbruget til de billigste timer og stabilisere elnettet, når der er behov,” siger Charlotte Jepsen, ledende partner i CIP Foundation.
Ny kobling mellem el og fjernvarme
Billund Varmeværk forsyner 4.200 kunder med fjernvarme. De fleste kunder er almindelige boliger, men der er også en del boligselskaber og virksomheder i kundekredsen, fortæller John Elmertoft.
På mange måder er Billund Varmeværk frontløberen i en revitalisering af det tætte parforhold, der også tidligere har været mellem elproduktion og fjernvarme.
For et kvart århundrede siden fik en stor del af de store byer en betydelig del af deres fjernvarme fra overskudsvarme fra kraftværkerne. Med vind og sol som energikilder i elproduktionen er den overskudsvarme der ikke længere.
Som bekendt blæser vinden også om natten, og da elforbruget er lavt om natten, er strømmen billig. Det ved de mange elbilsejere allerede. Det er ved at udnytte dette, at Billund Varmeværk har pustet nyt liv i koblingen mellem elproduktion og fjernvarme – nu på en helt ny måde.
Fire olympiske bassiner
Når der er billig el, sætter Billund Varmeværk deres elkedel i gang. Den nye har en effekt på 30 megawatt. Sammenligner man med modellerne på danske køkkenborde ligger disse typisk i størrelsen 1-2 kilowatt. Målt på effekt er vi altså oppe i 15.000-30.000 gange størrelse.
Både “elkedel” og “termokanden” på Billund Varmeværk er betydeligt større og har en anden udformning end stuemodellerne. Akkumuleringstanken kan rumme 10.000 kubikmeter – det svarer til fire svømmebassiner med olympiske mål. Omsat til energi kan varmeværket lagre omkring 700 MWh, svarerende til forbruget i en sommeruge, hvor der primært vil blive brugt varmt vand eller forbruget på en kold vinterdag, hvor husene og lejligheder skal holdes varme, fortæller John Elmertoft.
Billund Varmeværk sænkede 1. juli prisen på varme med 25 procent. Elforbruget har været noget nær gratis for varmeværket, fordi de også er aktør på det såkaldte balancemarked.
Effektiv varmepumpe
På elnettet skal produktion og forbrug være i balance inden for en ret lille margen. De aktører, som kan bidrage til at balancere elnettet ved at tænde og slukke maskiner og apparater alt efter elnettets behov, får betaling for denne ydelse. Det er via deltagelsen på dette såkaldte balancemarked, at varmeværket finansierer størsteparten af deres køb af el.
Elkedlen og akkumuleringstanken er kombineret med en luft-til-vand varmepumpe, som også kan producere varmt vand. Varmepumpen har en effekt på 16 megaawatt, når lufttemperaturen er på frysepunktet. Fordelen ved den store varmepumpe er grundlæggende helt den samme som varmepumper til rumopvarmning.
Mens elkedlen leverer en megawatt varme for hver megawatt el, den bruger, er varmepumpen omkring tre gange så effektiv, her bliver energimængden flerdoblet.
“Varmepumpen er langt mere effektiv, til gengæld er den dyr i anskaffelse. Vores elkedel og akkumuleringstank kan ikke konkurrere på effektivitet, men de er til gengæld langt billigere i anskaffelse,” siger John Elmertoft.
Langt mindre biomasse
Med elkedlen og varmepumpen har Billund Varmeværk på få år formået at reducere forbruget af biomasse markant. I 2021 udgjorde biomassen omkring 80 pct. af energien til fjernvarmeproduktionen. Det forventes at være reduceret til omkring 40 pct., når tallene for 2025 er gjort op.
I 2026 vil biomassen blot udgøre 20 pct. af energien til varmekunderne. I løbet af 2026 bliver varmepumpen den afgørende energikilde. Se figur 1.
Figur 1: Historisk og forventet produktionsfordeling hos Billund Varmeværk

Anm.: Figuren viser den historiske og forventede fordeling af varmeproduktionen på naturgas, biomasse, elkedel og varmepumpe hos Billund Varmeværk. Den Illustrerer et markant skift fra brændselsbaseret produktion mod øget elektrificering, særligt med varmepumper fra 2026.
Forbruget af biomasse i Danmark er fordoblet siden årtusindskiftet, og omkring en tredjedel importeres. CO2-udledninger fra biomasse er ifølge Danmarks Statistik tre gange højere end udledningerne fra fossile brændsler.
Billund Varmeværks elektriske satsning giver tredobbelt gevinst og andre varmeværker kan med fordel kigge den vej og lade sig inspirere, pointerer Charlotte Jepsen.
“Billund Varmeværks omlægning til varmeproduktion baseret på grøn strøm er et skoleeksempel på, at man kan bidrage direkte til den grønne omstilling og samtidig sikre billigere energi til kunderne,” siger hun.
Store gevinster i fleksibelt forbrug
På samfundsplan er der både økonomisk og klimamæssigt store fordele ved at skabe et langt mere fleksibelt elforbrug. Det viser en analyse, som Copenhagen Economics har gennemført for CIP Foundation.
Hvis man kan flytte elforbruget til timer med lave elpriser, vil forbrugerne kunne spare 1,4 mia. kr. årligt, viser analysen. Herudover vil man over en årrække kunne udskyde investeringer i elnettet med op mod 10 til 20 milliarder kroner. Når elnettet belastes mere jævnt hen over hele døgnet, vil der i mindre omfang være behov for forstærkninger af ledningsnet, transformatorer og lignende.
Klimagevinsten ved et mere fleksibelt elforbrug er beregnet til 230.000 tons CO2.
“Der er meget store potentialer i at skabe et mere fleksibelt elforbrug, hvor forbruget er jævnet ud. I første omgang vil det være de store energiforbrugere, som skal spille en afgørende rolle. Her har Billund Varmeværk gået foran og vist vejen,” siger Charlotte Jepsen.