Når vandet kommer fra alle sider, skal vi tænke i samlede og mere fleksible løsninger

I fremtiden kommer vi ikke bare til at opleve flere oversvømmelser – vi kommer også til at se flere situationer, hvor vandet rammer fra flere sider samtidig. I takt med at vejrsæsonerne ændrer sig, opstår der overlap mellem forskellige typer af oversvømmelser – fra havet, fra regn, fra vandløb og fra grundvand – som tidligere var mere adskilte i tid og sted. Det er et problem fordi, oversvømmelser i dag er reguleret forskelligt alt efter vandets kilde – med forskellige myndigheder, regler og erstatningsordninger afhængigt af, om der er tale om regnvand, grundvand, havvand eller vand fra vandløb. 

Danmark bliver vådere – og fra flere sider. Det er ikke bare en fornemmelse – det er en konklusion fra en ny analyse, som Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har lavet til CIP Fondens projekt om behovet for klimatilpasning. Klimaforandringerne vil betyde mere nedbør og samtidig ændre vejrmønstret og sæsonerne, så vi en større del af året er udsat for oversvømmelser fra flere sider – de såkaldte kombinerede hændelser.

Dem kommer der flere af, og vi må samtidig forvente, at de vil være del af nogle af de største oversvømmelser fremover. Det bliver samtidig sværere at udpege årsagen til en oversvømmelse, når der er flere typer af vand på spil samtidig.

Det kan fx være områder, hvor grundvandet står højt, og hvor der så kommer gentagen nedbør. Eller en storm, der presser havvandet ind over kysten, samtidig med, at det regner, og jorden måske i forvejen var vandmættet. I fremtiden kommer vi til at opleve flere og voldsommere oversvømmelser, hvor vandet kommer fra flere sider på én gang.

Figur 1: ”Sæsonerne” for forskellige typer af oversvømmelser kommer i højere grad til at overlappe

Når naturens kræfter slår sig sammen, og man tager højde for vandets kredsløb, stiger ikke bare vandstanden – også skaderne bliver langt større. Det giver udfordringer – ikke bare i forhold til hvem der skal dække skaderne, men også i forhold hvem der skal stå for klimatilpasningen og den fremad-rettede forebyggelse.

”Det er en ny virkelighed, som vi i Danmark overhovedet ikke er klar til. Det gælder både vores fysiske klimatilpasning og de juridiske rammer omkring det”, siger Charlotte Jepsen, ledende partner i CIP Fonden.

I dag reguleres oversvømmelser forskelligt alt efter, hvor vandet kommer fra. Er det regnvand? Hav-vand? Grundvand? Og kommer regnen i form af et skybrud eller som længerevarende nedbør? Selvom konsekvenserne er alvorlige ved alle hændelser, afgør sondringen mellem dem, hvem der har ansvaret for at klimatilpasse – og hvem der skal betale regningen, når skaden er sket. Men i en fremtid med flere koblede hændelser, hvor der ikke altid er én klar årsag til en oversvømmelse, bliver det ganske enkelt sværere at sige, hvilken type vand der var den udløsende faktor, og hvor ansvaret i så fald peger hen.

”Derfor risikerer vi en situation, hvor ansvaret falder mellem flere stole. Hvor borgere ikke kan få dæk-ket deres skader. Hvor ingen tager initiativ til den nødvendige klimasikring, fordi hver aktør kun hand-ler inden for sit eget, snævre ansvarsområde. Og hvor nødvendige klimatilpasningsprojekter drukner i juridiske gråzoner”, siger Charlotte Jepsen.

Et kludetæppe af ansvar

En analyse lavet af Schjødt Advokater – også til CIP Fondens klimatilpasningsprojekt – viser, at det juridiske landskab er præget af siloopdeling, overlap og uens finansieringsprincipper mellem forskellige slags oversvømmelser. Én type oversvømmelse reguleres af én lovgivning, skadesdækkes på én måde og har én type økonomi. Og andre efter helt andre regler og logikker.

Figur 2: Ansvar for skadesdækning efter oversvømmelse og forebyggelse ligger primært hos grundejeren

Det samme gælder forebyggende klimatilpasning. I nogle tilfælde betaler grundejeren – eller de grundejere, der nyder godt af klimasikringen – selv. I andre tilfælde er det spildevandsselskabet og dermed alle, der bruger vand i et forsyningsområde, der betaler. Og nogle gange er det kommunen. Det er en kompleks og ofte uigennemsigtig opgave for borgere, virksomheder og sågar for myndigheder at finde rundt i, og det bliver ikke lettere i takt med, at vandet flyder sammen, som DMI’s analyse slår fast, på tværs af reguleringer.

”Det er ganske enkelt ikke holdbart. Vi har brug for en mere helhedsorienteret tilgang. Eller som minimum mere fleksibilitet i de mulige løsninger på tværs af vandtyper. Det gælder både i reguleringen og i organiseringen af klimatilpasning. Der er brug for rammer, der gør det muligt at tænke på tværs af vandtyper, og som sikrer, at nogen kan og tør tage ansvar – både forebyggende, og når uheldet er ude”, siger Charlotte Jepsen.

Et klart svar til fremtiden

Det handler ikke bare om jura. Det handler om tryghed for de borgere og virksomheder, der bliver ramt, og om at bruge samfundets samlede ressourcer klogt, så vi ikke står med store skader, som kunne være undgået, og hvor den enkelte ikke står alene i mødet med konsekvenserne af globale klimaforandringer. Den enkelte grundejer kan bidrage med noget. Men ofte er der også brug for kollektive løsninger.

”Klimaet venter ikke – oversvømmelser er her allerede nu. Spørgsmålet er, om vi vil være på forkant eller halse bagefter. For os er svaret klart. Vi skal være flere skridt foran”, siger Charlotte Jepsen og fortsætter, ”Næste skridt for CIP Fonden er en analyse af aktørerne, deres rolle og hvordan de mest hensigtsmæssigt kan indgå i organiseringen af den fremtidige klimatilpasning og betalingsmodeller for klimatilpasning.

Derudover arbejder vi videre sammen med DTU om at forstå de mulige økonomiske skader på samfundsniveau ved oversvømmelser og de sociale konsekvenser. Her inddrager vi skader fra alle typer vand og ser ikke kun på bygninger, men medtager også skader og tab fra tabt produktion og mobilitet, skader på infrastruktur og fælles goder som kultur og natur. Oversvømmelser har ikke kun konsekvenser i form af oversvømmede kældre, men får også betydning for den mulige aktivitet i samfundet, og hvor vi fremadrettet kan bo og have aktivitet”

Læs mere om CIP Fondens klimatilpasningsprojekt her. (Link)