Manglende fleksibilitet i elnettet bremser elektrificeringen

Mens elbiler og varmepumper vinder frem, udfordres elnettets kapacitet af, at flere trækker mere på elnettet og gør det samtidigt. En ny analyse fra CIP Foundation anviser en køreplan for at tilskynde forbrugerne til at udjævne deres forbrug. Det kan ske gennem digitale løsninger og en ny effekttarif, som afspejler forbrugernes træk på kapaciteten i elnettet. Det kan frigøre plads i elnettet, som er helt afgørende for den fortsatte elektrificering.

Den grønne omstilling er i høj grad drevet af skiftet fra fossile brændsler til grøn strøm i vores biler og hjem. Her udgør elnettet rygraden i omstillingen. Elnettet er dog ikke dimensioneret til den nye virkelighed. Elnettet er bygget i en anden tid, til et andet behov. Hvor en klassisk husstand typisk har et gennemsnitligt effekttræk på ca. 1 kW, kan en elbil og en varmepumpe på få sekunder sende det op til 13 kW.

Når tusindvis af prisbevidste forbrugere oplader deres elbiler i de samme timer via digitale platforme, skabes der derfor nye perioder med spidsbelastning af elnettet. Den samtidighed i elforbruget reducerer den tilgængelige kapacitet i elnettet. Ved at gøre elforbruget mere fleksibelt, flyttes effekttrækket væk fra de mest belastende timer og der frigøres plads i elnettet.

Uden øget forbrugsfleksibilitet vil forsinkelser i netudbygningen medføre længere tilslutningstider og sænke tempoet i elektrificeringen. Analysen peger på en række løsningsmodeller, der kan bringes i spil hurtigere end udbygning af elnettet, der ofte tager mange år.

Centralt er en tarif for effekttræk over et vist niveau, som afspejler forbrugernes træk på kapaciteten i elnettet. Det vil kunne bidrage til at udjævne forbruget yderligere og dermed frigive plads i nettet og udskyde investeringer i elnettet. Hertil kommer såkaldte netvenlige netprodukter, som gør det samme.

En køreplan for aktivering af fleksibilitet

Den nye analyse anbefaler en trinvis køreplan, der skal sikre, at de mindre forbrugere i højere grad får incitamenter til at understøtte et mere intelligent elforbrug.

På den korte bane anbefales det bl.a., at:

• Dataindsamling: Netselskaberne skal forpligtes til at indsamle målerdata, f.eks. varighedskurver, på stationsniveau, så Energinet og Forsyningstilsynet kan vurdere fleksibilitetspotentialet, og kommercielle aktører på sigt kan udvikle løsninger til et mere intelligent elforbrug.
• Nye tarifmodeller: I første omgang indføres en enkel tarif, der aktiveres ved høje effekttræk over f.eks. 4 kW, for at give et direkte økonomisk incitament til at udjævne forbruget. Dette bør på sigt erstattes af såkaldte dynamiske tariffer, når IT-systemerne tillader det.
• Netvenlige netprodukter: Indførelse af nye aftaleformer som afbrydeligheds- og tidsrumsaftaler, hvor forbrugere får en tarifreduktion mod at lade netselskabet neddrosle en andel af elforbruget, f.eks. elbilopladningen i spidsbelastningsperioder.
• Indikative målsætninger i forhold til nettilslutninger: Folketinget bør fastsætte tidsfrister for tilfredsstillende nettilslutningstider på forskellige spændingsniveauer og forskellige kundekategorier.

Behov for politisk handling og hurtigere implementering

Selvom de tekniske løsninger findes, bremses udviklingen af forskellige årsager. Analysen fremhæver, at Danmark endnu ikke har udnyttet alle muligheder i EU-lovgivningen, herunder implementeringen af lukkede distributionssystemer.

Hertil kommer, at netselskaberne står over for en vigtig opgave med at udvikle de nødvendige netprodukter og tarifmodeller, der kan løse udfordringerne med den stigende samtidighed i elforbruget.

Og det haster. Hvis ikke de rigtige prissignaler kommer på plads, risikerer vi, at den grønne omstilling bremses af ineffektiv udnyttelse af det eksisterende elnet. Forbrugsfleksibilitet er således også en forudsætning for fortsat elektrificering.

Omtale af analysen i Dagbladet Børsen kan findes her og analysen findes her.