Berlin bestemmer Europas grønne fremtid

Presset fra Rusland og USA kan være den gamechanger, som får Europa til at skifte gear og finde fælles løsninger. Energipolitikken er central for både sikkerhed, konkurrencekraft og klima, pointerer Lykke Friis, som ser udviklingen i Tyskland som afgørende.  

Den nye tyske regerings succes bliver en nøglefaktor for den grønne omstilling i hele Europa. Hvis det lykkes for den nyvalgte kristendemokratiske kansler Friedrich Merz at få den tyske økonomi ud af slæbesporet, kan det også give et afgørende skub til et stærkere Europa, og i sidste ende også et grønnere Europa.

“Når Tyskland rykker, så rykker Europa,” lyder pointen fra Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, og med et CV, som tæller poster som minister, prorektor ved Københavns Universitet, med en gennemgående profil som EU- og Tysklandskender om en hals.

Europa står over for nye og kolossale udfordringer, men det kan også være afsættet til et gearskifte for EU, og her vil udviklingen i Berlin, eller måske snarere det mere landlige Tyskland, være helt afgørende, mener hun.

Med Ukrainekrigen og valget af Trump har sat en ny dagsorden for EU. Det indrammes med al tydelighed, når man sammenligner arbejdsgrundlaget Ursula von der Leyens første og anden EU-kommission.

Da von der Leyen kom til i 2019, stod klima og grøn omstilling som en klar første prioritet. Med hendes genudnævnelse som kommissionsformand er den grønne omstilling i dag rykket ned af agendaen, mens sikkerhed og forbedring af Europas konkurrenceevne ligger i toppen.

“Du vinder ikke længere debatter ved at sætte dig op på den høje hest og sige klima, klima, klima. Du er nødt til at læne dig ind i debatten om sikkerhed og konkurrenceevne. Og på det seneste er sikkerhed blevet endnu vigtigere på grund af udviklingen i USA,” siger Lykke Friis.

På mange måder er der dog en tæt sammenhæng, for energipolitikken står centralt. Uanset om man taler sikkerhed, konkurrencekraft eller klima.

“Europas sikkerhed handler i høj grad også om at frigøre sig fra russisk gas, ligesom de høje energipriser har betydning for virksomhedernes konkurrenceevne,” siger hun.

Anti-klima er blevet højrefløjens mærkesag

Vejen til tysk og europæisk energiomstilling er dog på ingen måde en Autobahn, hvor det går derudaf med 130 i timen. I værste fald kan det i stedet sammenlignes med trafikpropperne, når man skal forbi Hamborg på en af sommerens store rejsedage.

Klima- og energipolitikken og modstanden mod grøn omstilling er blevet en mærkesag for det yderste højre. Ikke mindst fordi det gør ondt på de tyske husholdninger, når EU stiller krav om energioptimering.

Derfor er det helt afgørende, at den nye tyske regering kommer godt fra land med den økonomiske politik. For ellers vil både kristendemokrater og socialdemokrater blive presset af det EU- og klimaskeptiske Alternative für Deutschland på den yderste højrefløj.

“Anti-woke og anti-klima er rykket op på højrefløjens agenda. Hvis du tager AfD, så er det nyt. Tidligere har det alene været immigration og modstand mod euroen, der har været deres helt store mærkesager,” siger Lykke Friis.

Hun peger på, at mange danskere overser, at konsekvenserne af de stigende energipriser i kølvandet på Ukrainekrigen var langt voldsommere i Tyskland.

“I Danmark havde vi slet ikke de problemer, som tyskerne havde. Man fik at vide, at nu skulle man igen bruge vaskeklud, og man måtte næsten ikke åbne for det varme vand. Samtidig blev lyset på blandt andet Brandenburger Tor slukket,” siger Lykke Friis.

Industripolitik er en invasiv art

Trods de mange barrierer har mønten dog også en anden side. På mange måder er svaret på presset udefra, at Europa rykker tættere sammen. Den nuværende situation kan være afsættet til et kvantespring i EU-samarbejdet, som ikke er set siden 1980’erne.

Fra flere sider er der peget på, at Kina har opbygget en global lederposition på markedet for el-biler med massiv statsstøtte, og den amerikanske Inflation Reduction Act fungerer på samme måde med massive skatterabatter til investeringer i grøn energi. Fremfor en diskussion om statsstøtte, vil Lykke Friis dog langt hellere sætte fokus på en styrkelse af EU’s indre marked.

“Industripolitik er blevet en slags invasiv art. Det er næsten ligegyldigt, hvad man diskuterer, så er der altid én der fremhæver Draghi-rapporten, som argument for at vi må have en mere offensiv industripolitik,” siger hun.

Lykke Friis mener det er mindst lige så vigtigt at tage afsæt i den knap så omtalte rapport om EU’s indre marked, som den tidligere italienske premierminister Enrico Letta lagde navn til i foråret 2024.

“Jeg håber virkelig, at vi ikke bare fokuserer på industripolitik og statsstøtte. Rapporten fra Enrico Letta har fokus på styrkelsen af det indre marked, så det udfoldes til energi, kapital, tjenesteydelser og en række andre områder. Hvis vi kan lykkes med det, så vil det give en stor økonomisk vækst i Europa. Vi har ikke for alvor turdet snakke indre marked siden 1980’erne, og her er der et meget stort potentiale for EU,” siger Lykke Friis.

Energiafhængighed begrænser den politiske handlekraft

På tværs af økonomi, sikkerhed og klima står Europa i det paradoks, at behovet for fælles løsninger aldrig har været større. Og samtidig står det yderste højre, som er vokset frem næret af modstanden mod de fælles løsninger, historisk stærkt.

Lykke Friis ser dog flere lyspunkter. Den tyske beslutning om at lempe på den såkaldte gældsbremse og den fælles europæiske beslutning om at styrke forsvaret med 800 milliarder euro ser hun som tegn på, at Europa rykker sammen.

“Vi har også set en vilje til konsensus, fordi Europa skal agere på Rusland, USA og Kina. Det er også de store fælles løsninger, der skal til for at tage luften ud af den yderste højrefløj. Her er det, at det er så afgørende, at det etablerede Tyskland kan levere på både den grønne omstilling og økonomien,” siger Lykke Friis.

Læren fra både Ukrainekrigen er, at det har politiske konsekvenser, når man som Europa er afhængig af energiimport.

”Samlet set overgår det beløb EU har købt fossile brændsler for i Rusland EU’s støtte til Ukraine. Pointen om uafhængighed bliver nu også understreget med USA, for der er blevet importeret en del LNG, altså flydende naturgas, fra USA,” siger Lykke Friis.

Udbygningen af energinet er central opgave

På trods af hendes viden og entusiasme, når det gælder Tysklands, tyer hun til et angelsaksisk klingende begreb for at forklare en af de afgørende aktuelle manøvrer i europæisk politik. Lige nu bliver der rundt omkring i regeringskontorerne talt om at ”de-riske”, altså minimere eller helt eliminere alt fra sikkerhedsmæssige til økonomiske risici.

Netop fordi både EU og de enkelte lande er ved at tage ved lære af fortidens fejltagelser skal man ikke forvente en tæt alliance med Kina omkring grønne teknologier. Godt nok er det Kina, som sammen med Europa har taget teten på grøn innovation. Men for Europa må afhængigheden af russisk gas og sikkerhedsgarantier fra USA ikke blive afløst af afhængighed af teknologi eller de nødvendige råstoffer fra Kina.

I stedet skal Europa stå på egne ben. Her bliver en af de helt store opgaver, som den ny EU-kommission – og især den danske kommissær for energi, Dan Jørgensen – står over for at få skabt og styrket de europæiske net. Det gælder både et styrket europæiske elnet, der kan sikre elektrificeringen og det gælder de brintrør, der kan sikre uafhængighed af de fossile brændstoffer.

På EU-plan bliver det en af de svære lakmusprøver på om viljen til fælles løsninger også kan give resultater, understreger Lykke Friis.

”Der er vidt forskellige interesser, men det vil samtidig være centralt at få løst, hvis Europa skal være mere grøn, mere sikker og de europæiske virksomheder og forbrugere skal sikres energi, der er til at betale,” siger Lykke Friis.