Vi skal have en demokratisk samtale om klimatilpasning – og vi skal skynde os

Det haster med at afklare rammerne for klimatilpasning, pointerer koncerndirektør Tonny Thierry Andersen fra Nykredit, der er i spidsen for Advisory Boardet for CIP Fondens nye projekt. Der er mange svære dilemmaer på området, pointerer han.

Når vi skal klimatilpasse, er et af de helt store dilemmaer modsætningen mellem den nødvendige demokratiske dialog og behovet for tempo.

Sådan trækker Tonny Thierry Andersen, koncerndirektør i Nykredit, spillet op. Han er formand for Advisory Boardet for CIP Fondens projekt om klimatilpasning, som især skal afdække barrierer og muligheder omkring organisering og finansiering.

“Vi spiller vel at mærke ikke med matadorpenge. Det handler om klimasikring af helt almindelige danskeres ejendom, det er deres pensionsopsparing og sidste ende deres hjem og hverdag, der er på spil” siger han.

En rapport, som DTU har udarbejdet for CIP Fonden og Forsikring & Pension, peger på, at skaderne fra stormflod og skybrud de kommende 100 år vil løbe op i 406 mia. kr. regnet tilbage til dagens tal, hvis vi undlader at klimatilpasse mere end i dag. I beregningerne er der primært medregnet bygninger og visse erhvervstab.

Den gode nyhed er imidlertid, at det kan betale sig at klimatilpasse. Klimasikring mod skybrud og stormflod ser ud til at kunne spare næsten 2 kr. i tab for hver krone investeret i forebyggelse.

Regnestykket falder altså entydigt ud. Klimatilpasning er lønsomme investeringer. Og jo før vi går i gang, jo flere skader kan vi forebygge.

“Det er desværre evident, at det går den forkerte vej med den globale opvarmning. Det bliver meget svært at holde den globale opvarmning på under 1,5 grader. Derfor skal vi accelerere indsatsen for klimatilpasning. Det er dyrt, men det er endnu dyrere ikke at gøre det” siger Tonny Thierry Andersen.

Klimatilpasning er også et spørgsmål om sammenhængskraft

Men klimatilpasning er også svært. Nok kan man som boligejer etablere dræn og en faskine i haven, som i bedste fald kan forhindre oversvømmelser ved skybrud. Men størsteparten af skaderne vil komme fra stormflod, hvor kombinationen af havvandsstigninger og flere storme er en trussel mod flere kyster.

Den enkelte villa eller sommerhusejer kan ikke gøre så meget selv. Det kræver fælles beslutninger med diger. Det giver kun mening for større områder.

De enkelte grundejere, som har ansvaret, har langtfra pengene til klimasikringen, og uden den nødvendige finansiering kan projekterne gå i stå. Også selvom det på sigt er langt dyrere. Derfor er der behov for at få gennemanalyseret reguleringen af området.

Her rejser der sig en lang række svære spørgsmål. Tager man afsæt i et princip om, at prisen for at sikre ikke må overstige værdien af det sikrede, rammer man hurtigt ind i en række af de ømmeste tæer i den danske samfundsdebat.

“Det handler ikke kun om bygninger og værdier, men også, hvad det er for et samfund, vi skal være. Det er her vi har behov for en demokratisk samtale og nogle overordnede principper, når vi taler om klimatilpasning, der altså også er et spørgsmål om, hvordan vi sikrer sammenhængskraften i vores lille, men dejlige land” siger Tonny Thierry Andersen.

Ser man udelukkende på den økonomiske værdi af de huse, der bliver reddet, når man klimasikrer, kan der hurtigt komme paradokser. For handelsværdien af en villa i provinsen vil være langt lavere end handelsværdien i de største byer

“Debatten er nødt til at afspejle, at de klimaudfordringer, vi skal håndtere, er skabt globalt, men de rammer forskelligt lokalt. Vi skal blot huske, at det altså ikke er husejerne i hverken Haderslev eller Dragør, som har skabt problemerne” siger Nykredit-direktøren.

Sæt prop i nybyggeriet i udsatte områder

Den helt svære diskussion er, om der er områder, vi som samfund skal opgive at sikre. På lokalt plan kan der være områder, hvor prisen for at klimasikre bliver uforholdsmæssig dyr. Så får vi regionalt eller lokalt situationer, som svarer til tv-dramaserien “Familier som vores”, hvor hele Danmark rømmes.

Her vil Tonny Thierry Andersen ikke på forhånd udpege områder, hvor det kan blive relevant. Han peger dog på, at vi skal se på om der er områder, hvor vi fremadrettet skal stoppe nybyggeri, så vi ikke bygger i de mest udsatte områder.

“Der vil være områder, hvor det vil være fornuftigt at sætte prop i, så vi ikke får nye udstykninger i de områder, hvor vi ved, at der kan være særlige problemer” siger han.

I forvejen kan det let blive en hård og svær samtale om, hvordan vi skal prioritere. Og så er vi oveni under tidspres. Vi kan allerede nu se flere og flere hændelser med ekstremt vejr. Tonny Thierry Andersen opsummerer situationen med et amerikansk udtryk: The need for speed versus the voice of democracy. Og her er det vigtigt at finde balancen – i fællesskab.

Masser af eksportpotentiale

De politiske rammer skal på plads, så man kan sætte markedet i spil. Pensionsselskaber, banker og andre finansielle aktører har kapitalen til at investere i klimatilpasningen.

På en måde står Tonny Thierry Andersen med et ben i begge lejre. Nykredit er gennem ejerne Forenet Kredit, der er foreningsejet, en del af den demokratiske samtale, mens Nykredit og Totalkredit som bank og realkredit er kommercielle aktører. 

For de kommercielle aktører er der behov for klare spilleregler, for her skal udlån og investeringer holdes op mod risici. Men der er samtidig stærke incitamenter for den finansielle sektor, argumenterer Tonny Thierry Andersen. 

“I kraft af at vi er foreningsejet og tænker langsigtet har vi i Nykredit nogle særlige muligheder, og vi har allerede lavet en række finansieringsløsninger til forsyningsselskaberne blandt andet med kloaksystemer og andre tiltag, som gør systemerne mere robuste. Som helhed har finanssektoren en interesse i området, fordi man bidrager til at sikre de værdier, som man allerede har lånt penge til” siger han.

Retter man blikket fremad og udad mod verden er der også gevinster ved at komme i gang med klimatilpasningen. Den danske vandsektor er enestående stærk i international sammenhæng. Der er et tæt samarbejde på tværs af universiteter, forsyningsselskaber, rådgivere og producenter af udstyr. Her vil erfaringer med klimatilpasning også bidrage til at skabe ny værdi.

“Vi har rigtig dygtige ingeniører, og det faktum at vi er et lille land omgivet af meget vand bidrager til at der er et fantastisk potentiale for eksport” siger Tonny Thierry Andersen.

Selv med de meget store udfordringer, er der meget at glæde sig over, pointerer han. Og hæfter en appel til politikerne på.

“Vi har været i særklasse dygtige til at sammensætte tingene, og det er her vi skal finde løsningerne. Jeg glæder mig over at bo i et land, hvor vi forhåbentlig kan tage bestik af den ændrede situation og agere rettidigt og på en måde hvor vi har en ordentlig demokratisk samtale og forstår de forskellige hensyn. Det tror jeg kan lykkes. Men det kræver politisk lederskab, for det haster med de beslutninger, så vi får de rigtige strukturer, så vi også får handlet” siger han.