Regningen til samfundet stiger, hvis vi venter med at klimatilpasse

Når vi gang på gang venter med at klimatilpasse til oversvømmelser fra skybrud og stormflod, er der en risiko for, at vi kommer til at betale to gange, når vi både skal dække tabet ved skaderne, og med det stadigt mere voldsomme vejr, ikke kommer uden om at bygge diger, forberede byerne på skybrud og lave anden form for klimatilpasning

Der skal et wake-up-call til i stil med de voldsomme oversvømmelser, vi så i efteråret i Valencia, før vi kommer i gang med klimatilpasning.

Den kommentar er hørt mange gange i debatten om klimatilpasning. Og indtil videre er kommentaren desværre alt for rigtig.

Også herhjemme er det typisk først, efter vi har haft oversvømmelser, der har raseret hele villa- og sommerhuskvarterer, at der bliver sat fart på klimatilpasningen. Spørg bare på Jyllinge Nordmark, i Præstø, i Vejle, i Faaborg og mange andre steder.

Nok er der i en række danske byer gennem de seneste 15 år lavet separatkloakering, regnbede, faskiner og andre klimatilpasningsprojekter, men når sandsynlighed og hyppigheden holdes op mod omkostningerne ved stormflod og skybrud, er konklusionen klar. Vi skal i gang med at klimatilpasse langt flere steder og i langt større omfang. Og jo før vi kommer i gang, des flere skader og tab kan vi forebygge og des bedre en forretning er det for os som samfund.

Ledende partner Charlotte B. Jepsen fra CIP Fonden peger på, at det er et fænomén, som også ses i andre typer af risikohåndtering.

”Når du har en hændelse, hvor konsekvenserne er store, men sandsynligheden er lav, er det en klassisk undladelsessynd, at man negligerer den objektive risiko og fortrænger det. Når det gælder de klimarelaterede hændelser, skal vi lægge oveni, at vi får langt flere kritiske hændelser med både skybrud og oversvømmelser fra havet. Udover, at vi undgår de store menneskelige omkostninger, er det grundlæggende godt købmandsskab for samfundet at få klimasikret så hurtigt som muligt,” siger hun.

DET HANDLER OM MILLIARDER

Professor Kirsten Halsnæs fra DTU peger på, at vi skal se det voldsomme vejr i fremtiden som et isbjerg. Vi ser nu kun en lille del af fremtidens problem over vandoverfladen som med toppen af et isbjerg. For de stormfloder, der i dag er 100-årshændelser, vil i fremtiden ramme os langt hyppigere. De vil komme med under fem års intervaller.

”Vi ved, at der kommer langt flere stormfloder, og hvis vi venter med klimatilpasningen. skal vi både betale for et stigende antal skader ved oversvømmelser, og vi kommer ikke uden om at bygge flere diger og at forstærke og gøre eksisterende diger højere,” siger hun.

Kirsten Halsnæs står sammen med en gruppe andre forskere bag beregninger fra DTU, der viser hvad man må forvente af skader – og prisen på dem – hvis vi venter med klimatilpasningen.

Når man ser på skybrud og stormflod under ét vil prisen for at vente ti år med klimatilpasning være omkring 72 milliarder kroner i forventede skader. Venter vi 25 år koster det samfundet 158 mia. kr., mens den samfundsmæssige omkostning ved at udskyde klimatilpasningen 50 år til 2074 vil være 262 mia. kr.

”Det dækker særligt omkostningerne ved til at udbedre de fysiske skader. Vi ved allerede nu, at der også er store menneskelige omkostninger,” siger hun.

Folk bruger tid på at redde indbo ud af oversvømmede huse. Ofte bliver det sværere at sælge huse i de områder, der har været oversvømmet. I kølvandet på oversvømmelser vil der også være sygemeldinger og store psykiske eftervirkninger.

”Efter stormen Bodil i 2013 undersøgte vi det. Og her var der to ud af tre fra de oversvømmede områder, som i større eller mindre omfang havde psykiske men,” siger Kirsten Halsnæs.

Store menneskelige omkostninger

Beregninger fra DTU har også set på hvor mange mennesker og huse, som må forventes at blive berørt, afhængig af hvornår, klimatilpasningen kommer i gang.

I dag er det omkring 4.000 personer, som årligt er berørt af stormflod, mens der er 17.000 personer, som er berørt af skybrud. Disse tal vil stige massivt på grund af klimaændringerne.

Hvis vi ikke klimatilpasser, vil det om 100 år i 2124 være 25.000 personer, som årligt bliver berørt af stormflod, og 36.000, som årligt bliver berørt af skybrud.

Ser man på bygninger, vil der være 39.000 flere bygninger, som oversvømmes, hvis udskyder klimatilpasningen ti år. Og udskyder 50 år, så er det 333.000 bygninger, der vil blive oversvømmet.

”Uanset om du ser på bygninger eller mennesker, vil der være en del gengangere, for hvis vi ikke klimatilpasser, vil der være bygninger og mennesker, som bliver ramt igen og igen. Tallene understreger de meget store menneskelige omkostninger, det har, hvis vi venter med klimasikringen,” siger Kirsten Halsnæs.

Hun fortæller, at tallene endda er beregnet ud fra et forsigtigt scenarie, hvor man forventer globale temperaturstigninger på omkring tre grader i 2174. Det svarer til, hvad vi er på vej til i dag.

”Hvis temperaturstigningerne bliver højere, vil niveauet af skader også blive højere. Der er en usikkerhed, men gevinsterne ved at klimatilpasse bliver snarere større end mindre,” siger Kirsten Halsnæs.

Den ukomfortable sandhed, som trods alt bør gøre det lettere at træffe beslutninger, er altså at vi med sikkerhed ved, at investeringer i klimatilpasning vil være lønsomme. Det er allerede i dag velkendt, at vi vil opleve ekstremregn og stormflod langt oftere fremover.

I den rapport om økonomiske konsekvenser af oversvømmelser, som DTU udarbejdede for CIP Fonden og Forsikring & Pension i efteråret 2024 har man set på hyppigheden af de voldsomme vejrhændelser.

Meteorologer og klimaforskere benytter begrebet 20 årshændelser, 50 årshændelser o.s.v. Begrebet refererer til, hvor hyppigt man statistisk kan forvente storme, skybrud og lignende.

Klimaforandringerne skaber mere voldsomt vejr og det smitter af. Den type skybrud, som i dag betegnes som en 100-årshændelse, vil i 2050 være en 50-årshændelse, og om hundrede år i 2124 være en 20-årshændelse.

For stormflod går det endnu hurtigere. Her vil både voldsommere vejr og havvandsstigninger kunne mærkes. Som Kirsten Halsnæs fortæller, vil de stormfloder, som i dag er 100-årshændelser, være fem-årshændelser om blot hundrede år, viser rapporten fra DTU.

Brug de dyrt betalte erfaringer

Konsekvenserne af vejrændringer er klare. Med den nye risikovurdering fra Kystdirektoratet er det i dag 51 kommuner, altså godt halvdelen, som skal udarbejde planer for håndteringen af oversvømmelser. Det er omkring hver sjette boligejer, som kan blive påvirket

“Det er en understregning af, at det er en stor samfundsopgave, vi står overfor. Udfordringer skal holdes op mod, at vi godt ved hvad der skal til for at begrænse ødelæggelsen af bygninger og infrastruktur. Her er vi ikke afhængige af ny og ukendt teknologi. Vi skal bygge diger og sluser, tilpasse kloaksystemer, bruge naturområder til at opsamle regnvand og mindske vores sårbarhed ved at undlade at bygge i nærområder,” siger Charlotte B. Jepsen.

”En af de helt store udfordringer er organiseringen, fordi det er de enkelte lodsejere, som står for kystsikringen. Men du kan af gode grunde ikke sikre din grund mod stormflod alene. Det er en fælles opgave. Her er der også behov for at finde finansieringsløsninger,” tilføjer hun.

Charlotte B. Jepsen peger på, at tallene taler sit eget tydelige sprog.

”Heldigvis har vi ikke haft oversvømmelser herhjemme med de fatale menneskelige omkostninger, som vi så i Valencia. Men i store dele af landet er der områder, hvor man har dyrt betalte erfaringer. De erfaringer bliver nu sat i perspektiv af beregninger på basis af DTU-rapporten. Så både erfaringsmæssigt og teoretisk står det klart, at vi skal i gang med klimasikringprojekter hurtigst muligt,” siger hun.