Connie Hedegaard: Vi har talt nok om klimamål, nu skal vi handle

EU ser ud til at fastholde den grønne linje i tættere kobling til sikkerheds- og industripolitik, mener den tidligere EU-kommissær og miljøminister. Omvendt er hun mismodig over det amerikanske valg.

“Nu må vi snart holde op med at tale om mål i klimadebatten, jeg er ved at blive vanvittig af at høre om mål. Vi har sat en retning med Paris-aftalen. Nu skal der handles.”

Connie Hedegaard er om nogen bredt respekteret for sit klimaengagement på tværs af det politiske spekter – og kendt for sin saglighed. Men med 40 års erfaring som toppolitiker med en afstikker til journalistikken, evner hun også at opsummere kort og fyndigt, når det kræves. Og mon ikke der er mange, som nikker til ovenstående.

Med en fortid som miljøminister og EU-kommissær med ansvar for klimaområdet har Connie Hedegaard sat markante aftryk både herhjemme og i Europa. Hun understreger, at der som sådan ikke er noget galt med at sætte mål, men klimaet følger nu engang fysikkens love og ikke politiske skåltaler og sigtepunkter.

“Nu skal vi tale om ‘the hows’, altså hvordan vi får reduceret CO2-udledningerne. Og her er det ikke politikerne i Bruxelles eller på Christiansborg, der laver den grønne omstilling. Det er virksomhederne, der producerer vores varer. Det er investorerne, det er os alle sammen som forbrugere og borgere,” siger hun.

Med et efterår, hvor der i forlængelse af EP-valget i juni skulle en ny EU-kommission på plads suppleret med et amerikansk præsidentvalg og COP’er på både klima og biodiversitet, er det på hendes egen hjemmebane i EU, Connie Hedegaard finder mest at glæde sig over.

“Når du læser ned i de mission letters, der er udarbejdet for alle de nye kommissærer, er opgaverne beskrevet særdeles detaljeret. Her er helt klart, at det stærke fokus på grøn omstilling fortsætter. Nu bliver der blot langt mere fokus på implementering, og så bliver omstillingen koblet til en styrkelse af Europas konkurrenceevne og til sikkeheds- politikken,” siger hun.

TAGER BESTIK AF VIRKELIGHEDEN

Med den meget store mængde direktiver og forordninger, som er udsprunget af EU Green Deal, er det i Connie Hedegaards optik klogt, at der nu kommer fokus på at få tingene til at virke i praksis.

På energiområdet står Europa over for en kæmpeopgave med at bygge og udbygge en langt mere klimavenlig infrastruktur for både el og brint. Og selv de mindre klimaengagerede bør kunne se, at den opgave haster, for her går den grønne omstilling hånd i hånd med at vriste EU ud af afhængigheden af russisk gas.

Rapporten fra Mario Draghi, den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, klarlagde i efteråret på dyster vis, at Europa på en lang række områder er ved at halte bagefter USA og Kina. EU mister konkurrencekraft, især når det gælder morgendagens teknologier. Derfor giver det god mening at koble den grønne omstilling op på industripolitikken, mener Connie Hedegaard.

Hun peger især på behovet for en langt mere fokuseret europæisk indsats. Produktionen af elbiler, hvor synligheden af de kinesiske modeller, der trille rundt på vejnettet, blot bliver større og større måned for måned, er blot et eksempel på den benhårde konkurrence fra Kina.

“Jeg ville helst have verden som et frit og åbent marked, men vi er nødt til at tage bestik af virkeligheden. Hvis du læser den kinesiske femårsplan, så kan du se hvor mange teknologier, de har oplistet, hvor de vil være verdensførende. Og de kaster sindsygt mange ressourcer efter det,” siger Connie Hedegaard.

MÅLRET EU-MIDLERNE

Nok skal EU efter hendes opfattelse ikke efterligne hverken den kinesiske statsstøtte eller den amerikanske skatterabet, som den er udmøntet i Inflation Reduction Act. Men vi er nødt til at agere mere langsigtet, fokuseret og fælles i EU, påpeger hun.

“Her er de nuværende strukturfonde ikke særlig strategiske. Her vil det være langt bedre, hvis vi støtter innovation inden for en række strategiske områder, som eksempelvis power-to-X. Vi kan ikke bare at sætte os tilbage og se hvad markedet kommer op med. Her skal vi adressere både behovet for øgede forsvarsudgifter og udviklingen af grønne teknologier. Vi er nødt til både at have et større budget og bruge det langt mere målrettet,” siger Connie Hedegaard

Med det samme tilføjer hun, at der også skal stilles krav til landbruget:

“Det gælder også landbrugsstøtten. I min tid som kommissær fik vi en del af den målrettet det grønne. Vi har en sektor, som får en tredjedel af EU’s budget, derfor er det også på sin plads, at vi fra fællesskabet stiller krav om, hvilken retning sektoren skal bevæge sig.”

NEDSKALER COP-MØDERNE

Også de årlige FN-møder – COP’erne – får et velment ønske om fokusering med på vejen fra Connie Hedegaard. 

Fremskridtene er for små, og COP’erne er blevet slags globalt folkemøde for klima-interessenter, man mødes, men udkommet er beskedent.

“I år var der 65.000 mennesker, der fløj til Baku. Det er efter min mening helt ude af proportioner. Nok er COP’erne med til at mobilisere og sætte klimaspørgsmål på dagsordenen både nationalt og globalt, men de skaber også forventninger om, at der hvert år kan leveres fremskridt, og sådan fungerer FN-systemet ikke,” siger hun.

Hvis man sænker frekvensen for de helt store COP’er, kan man i stedet have fokuserede drøftelser med 5-6.000 deltagere. Det kan være om finansieringsmodeller eller andre specifikke emner og blive et mødested for folk med dyb indsigt i det pågældende område, foreslår Connie Hedegaard.

RINGE TILTRO TIL NY PRÆSIDENT

På EU-plan tyder alt på, at den brede politiske alliance, der stod bag EU Green Deal trods en vis nervøsitet, holder. Indtil videre er det med den nye kommission startet godt og fornuftigt. Også selvom man ikke med Connie Hedegaards ord helt kan vide sig sikker på, at der ikke kommer andre prioriteringer og partier, der bliver bløde i knæene.

Mens hendes analyse af EU er grundlæggende positiv, vender pilen modsat, når resultatet af det amerikanske valg skal gøres op. Nok vil der være stater, byer og virksomheder som fortsat vil have et stærkt commitment på grøn omstilling. Men billedet af USA er snarere, at udgangspunktet er skidt, og så kan man håbe på, at det ikke bliver helt så slemt.

“Min tiltro til den kommende præsident er, også når det gælder grøn omstilling, meget, meget lille. Man kan kun krydse fingre for, at der er dele af det store erhvervsliv i USA, som også har forstået alvoren af klimakrisen,” siger Connie Hedegaard.

Hun peger på, at for USA handler den grønne omstilling også om fremtidens markeder og hvilken rolle man vil spille globalt fremover. Det er i dette faktum, man skal finde lyspunktet.

“Der er mange kræfter i USA, der vil fastholde business-as-usual med en fossil økonomi, og modarbejde klimadagsordenen. Det er i mine øjne en gigantisk fejlslutning for USA, hvis man ønsker at spille en vigtig rolle i verden og ikke bare vil overlade førerpositionen i de afgørende grønne teknologier til Kina. Man kan håbe, det er argument, der kan spille en rolle, men jeg har rigtig svært ved at mobilisere optimisme, når det gælder Trump, men vi har jo alle lov at håbe, siger Connie Hedegaard.