Den pragmatiske klimaaktivisme blev kickstartet af studenterjobbet 

På sommerferierne i Tyrkiet så Yasemin Yavari konsekvensen af klimaforandringerne. I dag sidder hun i CIP Fondens Youth Advisory Board og har tidligere været en del af Ungeklimarådet. I jobbet hos Schneider Electric er hun med til at levere energieffektiviseringer.

På én måde var det lidt af en tilfældighed, at Yasemin Yavari i dag er en stærk ung stemme i bæredygtighedsdebatten. Det var via studenterjobbet på hendes nuværende arbejdsplads, Schneider Electric, at hun fik øjnene op for den afgørende betydning, energiforbruget har for den grønne omstilling.

Omkring fem år efter hun trådte ind af døren i den globale franske koncerns danske afdeling, er hun i dag et af virksomhedens ansigter udadtil, når der skal forklares om smarte fabrikker og bygninger, og hvordan data kan bruges til energioptimering.

Hun kan ikke kun fortælle om, hvordan en del af den grønne omstilling kan gribes an. Hun kan også fortælle, hvorfor det er nødvendigt. Fuldtidsjobbet hos Schneider er blevet suppleret med en plads i Ungeklimarådet i perioden fra 2022 til 2024, og siden foråret 2023 har hun været en del CIP Fondens Youth Advisory Board.  

På én anden måde er der masser af logik i, at Yasemin Yavari havnede i lige præcis dét job og har været i råd og advisory board. Hun peger selv på flere ting.

”Klimaforandringerne fik jeg ind på livet, fordi jeg har en tyrkisk mor, og min familie har haft sommerhus i Tyrkiet. Når vi var dernede, blev det bare varmere og varmere for hver sommer, og der var flere og flere problemer med skovbrande, når der var tørke. På den måde blev klimaforandringerne meget konkrete for mig. Jeg har også været vegetar og veganer i mange år. I starten var det mest en reaktion på, at jeg så hvordan produktionsdyrene blev behandlet.” siger Yasemin Yavari.

Aha-oplevelse med data 

Som studentermedhjælper i Schneider Electric var hendes opgave at sætte ‘smart buildings’ på agendaen i alt fra nyhedsmedier og fagpresse og på sociale medier og events. Hun blev ansat til det, der i kommunikationsjargon kaldes thought leadership. Det dækker over, at virksomheden profilerer sig via faglig specialistviden.

”For mig gav det en aha-oplevelse. Under mit studie havde jeg arbejdet en del med data. Vi havde blandt andet set ind i, hvordan vejrdata kunne bruges til trafikplanlægning, så man kunne sætte flere busser ind, når det var regnvejr. Men det var meget sådan en skoleagtig opgave. Da jeg startede i Schneider, fandt jeg ud af, at det jeg havde lært, også kunne bruges i praksis, og hvordan man kan bruge data, så du kan spare energi i bygninger,” fortæller Yasemin Yavari.

Aftrykket fra Yasemin Yavari og den viden hun har samlet op på jobbet, har sat sit solide aftryk på et af de nye projekter i CIP Fonden. Youth Advisory Boardet har spillet ind med idéer og forslag til et projekt, som skal afdække muligheder og barrierer for et mere fleksibelt elforbrug.

På de traditionelle kraftværker kan man skrue op og ned for produktionen, hvilket er sværere med vedvarende og klimavenlige energikilder som sol og vind, og derfor er der behov for at kunne regulere forbrugssiden.

I projektet skal både muligheder og barrierer analyseres. Og her er vi tæt på Yasemin Yavaris hjemmebane. Nok har hun ikke en teknisk baggrund, men efter godt fem års ansættelse i en koncern, som har energieffektivisering som mantra, er argumenterne skarptslebne.

“Både i vores bygninger og i diverse produktionsanlæg, kan vi bruge data til energieffektivisering og det kan også bidrage til at gøre forbruget mere fleksibelt. Vi får bare langt fra udnyttet potentialet i dag, og der er også en række barrierer i den nuværende regulering,” siger hun.

En kvote for elforbrug 

Der er også store potentialer for fleksibelt forbrug hos de almindelige husholdninger.

I elsektoren taler man om ‘kogespidsen’, et begreb, der dækker over, at elforbruget topper mellem først på aftenen kl. 17 og 20, når der bliver lavet mad og sat vasketøj over i danske husholdninger.

En afgørende del af det nye projekt er derfor at se på, hvordan man kan gøre elforbruget mindre i netop disse timer. ‘Peak shaving’ som det også kaldes, er interessant. Et lavere forbrug, når der er spidsbelastning, giver besparelser på både produktion og investeringer i ledningsnet og anden infrastruktur. Også selvom forbruget blot flyttes til andre tidspunkter.

Ud over en nøgtern analyse, skal der også tænkes ud af boksen.

“Man kunne jo godt overveje at skrue systemet sammen, så man i hver husholdning havde en kvote på elforbruget, så kunne du selv afgøre, om du ville lave mad, vaske tøj eller lade din elbil i de timer, hvor der er størst pres på nettet,” siger Yasemin Yavari.

Hun er hurtig til at understrege, at det mest af alt er en løs idé. For hun er pinligt bevidst om, at når det gælder regulering af forhold, som sker på indersiden af familiernes hoveddør, så skal man være forsigtig.

Forskelligheder styrker

Men der skal være plads til at tænke højt og turde lufte idéer.  Det har været og er et kerneformål med både CIP Fondens Youth Advisory Board og Ungeklimarådet.

Hvad er et Youth Advisory Board? CIP Fonden har nedsat et permanent Youth Advisory Board, der skal rådgive bestyrelsen i bl.a. hvilke projekter, CIP Fonden skal arbejde med. Youth Advisory Boardet skal sikre, at der er et tydeligt næstegenerationsperspektiv i alle CIP Fondens aktiviteter. Derfor tilbydes medlemmerne også deltagelse i CIP Fondens Advisory Boards, for at give løbende feedback til igangværende projekter. Læs mere om medlemmerne her

“Det giver rigtig meget mening, at vi kommer fra forskellige udgangspunkter. Jeg har for eksempel ikke haft særlig stor viden om landbruget. Her er jeg blevet klogere af at høre på Niels, som er formand for advisory boardet og kommer med en landbrugsbaggrund. Så er der andre der kommer med både en anden politisk og faglig baggrund, som leverer noget andet. Et af de områder, som jeg synes er vigtigt, er hele uddannelsesområdet, hvis vi skal omstille samfundet i løbet af de næste 50 år, kræver det et bredt felt af fagligheder, siger Yasemin Yavari.

I såvel Ungeklimarådet og som blandt de unge, der rådgiver CIP Fonden, er der et forholdsvist bredt spænd. Nogle kommer med en baggrund fra markante virksomheder, andre har været en del af ungdomspolitik i organisationer eller partier med et bredt spænd af kulører.

Selv beskriver Yasemin Yavari sig som den pragmatiske type. Hun vil helst være der, hvor man afsøger løsninger. Det er saglighed og faglighed, hun bringer til bordet. På den måde er der en rød linje fra jobbet i Schneider til arbejdet i ungeklimaråd og advisory board.

“I Schneider skal jeg først og fremmest profilere de løsninger, vi har som virksomhed. Opgaven var en anden i Ungeklimarådet og er det også i CIP Fonden. Her har det handlet om hvordan vi får styrket den helt nødvendige omstilling på samfundsplan,” siger hun og uddyber.

“Jeg synes både vi skal trække på forskelle, og på samme måde skal vi have store dele af samfundet med. Jeg har venner, som er meget klimaaktivistiske. Der er jeg ikke selv, jeg er ikke imod, at du i virksomheder tjener penge. Det vigtige er, at vi omstiller den måde, vi gør tingene på. Og her er det helt afgørende, at virksomhederne også bidrager. I Ungeklimarådet var der også en balance. Vi kunne godt udfordre regeringens politik, men vi stillede os ikke op og sagde, at det hele var dårligt.”

Skilte sig ud på Folkemødet

Med til billedet hører, at Yasemin Yavari i hverdagen møder ind på en arbejdsplads, som af udenforstående bliver vurderet som en af verdens grønneste virksomheder. Schneider Electric har gennem adskillige år scoret topplaceringer i kåringen af verdens mest bæredygtige virksomheder. Det er det canadiske medie Corporate Knights, der står bag kåringen, hvor de ser ned i data fra årsregnskab og bæredygtighedsrapport.

På ét punkt skiller Yasemin Yavari sig markant ud. Med en tyrkisk mor og iransk far er hun en af de få danske unge med minoritetsbaggrund, som markerer sig på bæredygtighedsområdet, som ellers er domineret af hvide danske. Hun har selv gjort en interessant iagttagelse, da hun deltog på Folkemødet.

“Der blev snakket meget om klima og bæredygtighed, men stort alle andre med en hud i brunlig nuance, jeg mødte, var der for at snakke om emner i relation til racisme. Det var faktisk lidt for sigende” fortæller hun.

Dansk kan være en mangelvare

Hun oplever stadig indimellem fordomme og racisme, men her har det været en fordel at arbejde i en stor global koncern. Den fine placering i Corporate Knights-kåringen holder til et realitetstjek, når det gælder mangfoldighed, fortæller Yasemin Yavari.

På det danske hovedkontor i Ballerup arbejder der et væld af forskellige nationaliteter og religion og hudfarve er ikke noget man tænker nærmere over. Kun på en lidt omvendt måde.

“I det daglige er arbejdssproget engelsk, og jeg er i kontakt med folk fra alle mulige lande. Vi snakker faktisk nogle gange om, at det er svært at rekruttere danskere. Det er der også brug for, da vi har danske kunder, som helst snakker dansk,” fortæller Yasemin Yavari.

Det globale syd betaler prisen

Hendes egen baggrund som tyrkisk-dansk har givet hende en forståelse for, hvorfor klima og bæredygtighed ikke altid står øverst på dagsordenen.

“Da jeg fortalte min familie i Tyrkiet, at jeg var kommet med i Ungeklimarådet, var de lidt undrende over, hvad det nu var for noget. Selv om konsekvenserne af klimaforandringerne er meget synlige, er der andre problemer, som presser mere på. Inflationen buldrer derudaf og der er stadig meget fattigdom. Politisk er der stor usikkerhed om alt fra religionsfrihed til de rettigheder, man har som kvinde,” siger Yasemin Yavari og tilføjer:

“Den fokus der er på klima og bæredygtighed herhjemme er også udtryk for overskud. Alle de basale forhold er på plads. Vi kan gå gratis til lægen, og vi bliver samlet op, hvis vi mister vores job,” siger hun.

Hendes oplevelser fra sommerferierne i Tyrkiet, hvor hun mærkede klimaforandringerne, blev sat i perspektiv, da hun for et par år siden som medlem af Ungeklimarådet deltog i en international konference i USA.

I nogle af de lande, hvor der er mere fokus på de basale livsforhold, mærker man konsekvenserne af klimaforandringerne endnu stærkere end herhjemme. Det gav historier med hjem, som også understreger, hvor vigtig den grønne omstilling er.

“Jeg talte med mange unge fra det globale syd, og de kunne fortælle hvordan klimaforandringerne rammer med hedebølger, oversvømmelser og tørke. I sidste ende er det jo den måde, vi lever på i landene på den nordlige halvkugle, som er skyld i, at der er mennesker i det globale syd, som ikke længere kan dyrke landbrug og skaffe sig føde og en indtægt,” siger Yasemin Yavari.