Data har kun værdi, når de bliver brugt

Interview

Digitalisering er helt afgørende, når vi i fremtiden skal styre energisystemerne fra forbrugssiden. Samtidig er størrelse afgørende, ellers har de danske forsyningsselskaber ikke musklerne til den nødvendige digitale innovation, mener Eva Berneke.

Nok så mange chips og supercomputere kan ikke producere strøm eller varme. Men alligevel er digitalisering et af de helt centrale greb i fremtidens vedvarende energisystemer. For det er data og intelligent styring, der kan flade kurverne for spidsbelastning ud og bidrage til en mere effektiv udnyttelse af distributions- og transmissionsnet.

De vedvarende energikilder er langt mindre styrbare på produktionssiden, det er derfor, vi skal blive langt bedre til at kunne skrue op og ned på forbrugssiden. For at gøre det, skal vi kunne trække data ud af systemerne, og digitaliseringen er forudsætningen for, at vi kan skabe smart styring af systemerne, siger Eva Berneke.

Efter en karriere som koncerndirektør i TDC og administrerende direktør i KMD har hun siden begyndelsen af 2022 været CEO i den franske satellitkoncern Eutelsat. Eva Berneke er medlem af CIP Fondens bestyrelse. Her er hun ankerperson for indsatsen omkring digitalisering.

Med sin base i Paris har hun en af de centrale udfordringer lige uden for døren.

Vi kommer ikke uden om, at nettet skal forstærkes. Vi har fået superchargers til el-biler, men her i Paris skal du langt uden for byen, hvis du skal lade en el-bil op hurtigt, for nettet er ikke stærkt nok, fortæller hun.

Vi går jo ikke ud og lader om aftenen

Men elnet er dyrt at anlægge og forstærke. Og her er digitaliseringen et afgørende værktøj.

I elsektoren omtaler man tidsrummet fra 17-20 som ‘kogespidsen’. Det er her familierne laver mad. Og sikkert også sætter en vask over.

Hos el-bilsejere er det kendt basisviden, at det ikke er i dette tidsrum, man skal sætte Teslaen eller sin ID4 til at lade.

Men det nytter heller ikke noget, at alle så sætter elbilen til at lade klokken otte, så får vi bare skabt en ny spidsbelastning. Det vi ved godt allesammen. Men vi går jo ikke ud og sætter elbilen til at lade klokken ti eller endnu senere om aftenen, siger Eva Berneke.

Løsningen er det, der i fagsproget kaldes en aggregator. Så kan din el-bil kommunikere med el-systemet og enten lade langsomt hele natten igennem på lav strømstyrke eller vente med at koble sig på nettet til de tidligere morgentimer, hvor elprisen er lav.

Forbrugerskepsis kan bremse effektivt elnet

Også på andre måder, kan forbruget tilpasses elproduktionen. Varmer man huset op med en varmepumpe, kan man sørge for, at huset er godt varmt lige før kogespidsen, så kan varmepumpen tage en pause, mens temperaturen langsomt falder fra den høje ende af komfortzonen til den lave ende af samme. Og så kan varmepumpen sættes på arbejde igen efter otte om aftenen.

Skal systemerne virke, skal de være digitale og køre automatisk. Det er løsninger, som er lette at beskrive i runde formuleringer. Og langt sværere at opbygge i virkeligheden. For det kræver store mængder data, og allerede her er der barrierer.

De virksomheder, som forretningsmæssigt kan udnytte data, er langt fra altid de samme som dem, der samler data ind. I de senere år har der bredt sig en idé om, at data er en hel masse værd, men data er kun noget værd, når de bliver brugt, siger Eva Berneke.

Også når det gælder forbrugernes accept kan der være forhindringer. Nogle forbrugere vil være skeptiske, for skal elselskaberne nu også til at overvåge, hvornår man har gang i sin hårtørrer.

Det er jo slet ikke på det niveau, der er behov for data. Men alligevel er skepsis blandt forbrugerne en af de forhindringer, som er vigtig at håndtere snarest.

Rammevilkårene spiller en afgørende rolle. For hvis man kun kan høste data fra de forbrugere, som aktivt har givet tilladelse, bliver det svært. Så vil du højst nå op på omkring halvdelen, der giver tilladelse. Derfor bør reguleringen indrettes, så forbrugerne skal melde fra frem for at melde sig til, siger Eva Berneke.

Differentieret prisstruktur

Data kan ikke alene bidrage til at sprede elforbruget ud, så man tager toppen af spidsbelastningerne. Når man får et større forbrug, der bliver spredt ud over langt flere timer på døgnet, vil prisen for distribution af den enkelte kilowattime blive billigere, fordi distributions- og transmissionsnet udnyttes bedre.
Men helt, som Eva Berneke oplever det i Paris, er der også i Danmark behov for at forstærke el-nettet. Med el-biler, flere varmepumper og elektrificering af industrien gælder det både eksisterende byer og de nye bydele i storbyerne og byer, som oplever en stor befolkningsvækst.

Elnet er en forholdsvis dyr investering, og også her kan digitalisering og datamodellering være et stærkt værktøj. Netselskaberne skal sikre, at ledningsnettet har tilstrækkelig kapacitet. Men nettet bliver for dyrt, hvis man installerer det, der svarer til en sekssporet motorvej, hvor der kun er behov for en regulær hovedvej. I de nye boligområder er det ikke ligegyldigt, om der er industri og om det primært er småbørnsfamilier eller pensionister, som flytter ind. Her er data og machine learning et vigtigt værktøj, som sætter netberegnerne i stand til at ramme langt mere præcist end tidligere.

Eva Berneke peger på, at rammevilkårene skal understøttes, at vi får skabt et effektivt og intelligent energisystem. Et eksempel er, at det det tidligere var svært at udnytte overskudsvarme fra datacentre på grund på grund af den måde afgifterne var skruet sammen på. Et problem der heldigvis er løst.
Samtidig skal forbrugerne vænnes til, at både selve energien og distributionen i nettene, skal fungere på markedsvilkår.

Med udrulninger af fjernaflæste målere, der måler elforbruget på timebasis, er der helt nye muligheder. Mange forbrugere opdagede dette, da Ruslands invasion af Ukraine førte til stærkt stigende energipriser, og der pludselig var penge at spare, når man flyttede sit elforbrug til det rigtige tidspunkt.

Dette er dog kun forsmag. når der for alvor skal gang i PtX-produktionen, vil det være oplagt, at PtX-producenter, som aftager store mængder strøm fordelt jævnt over hele døgnet, får både energien og distributionen til en lavere pris.

Datadeling er ikke et quickfix

Fra sin tid i KMD har Eva Berneke masser af eksempler på, hvordan data og machine learning kan sikre smartere løsninger. Det gælder alt fra rottebekæmpelse i kloakker til at bruge data til at sikre grønne bølger i trafikken. Går man på bygningsniveau, er der også store gevinster at hente, når vi får digitaliseret vores bygninger, så temperatur, ventilation og meget andet kan styre centralt.

Der er masser af gode projekter, som har vist at der er store gevinster. I dag er udfordringen at få projekterne op i storskala, siger hun.

Det er ikke kun skeptiske forbrugere, som står i vejen for mere datadeling. Også på tværs af virksomhederne bliver der holdt på data. Der er allerede adskillige eksempler på, at virksomheder eller kommuner selv måler på el eller vandforbrug, fordi de ikke kan få realtidsdata fra forsyningsselskaberne.

Det bliver helt centralt at sikre datadeling og åbne data de kommende år. Det vil ikke være noget vi bare fixer én gang for alle, det kommer til at være en løbende proces. Du kan sammenligne det med at gøre rent. Det er fint at gøre hovedrent en gang om året, men derfor skal du stadig gøre rent en gang ugen. Nye data kommer til, andre skal justeres for at sikre databeskyttelse, og man skal hele tiden stille sig spørgsmålet om der er andre data, der kan løse opgaven endnu bedre, siger Eva Berneke.

Størrelse og skalerbarhed er afgørende

Hun peger på konsolideringen i den danske el-sektor som et positivt afsæt. Med samlingen i langt færre og stærkere selskaber, er der langt bedre muligheder for at skabe den nødvendige digitale innovation.

Størrelse er et afgørende udgangspunkt, mener Eva Berneke. Hun peger på sine egne erfaringer fra KMD.

Med KMD havde kommunerne en fælles platform, der stod for it-udviklingen til alle landets kommuner. Vi havde er fælles system til barselsdagpenge, til kontanthjælp og alt muligt andet. Det blev effektivt, for vi skulle ikke ud og spørge den enkelte kommune om det ene eller andet projekt var en god ide. Hernede i Frankrig er det en våd drøm. Her er der 36.000 kommuner, der alle har en mening om it-udvikling. Det sætter en bremse for fælles investeringer i samlede løsninger der kan tale sammen, siger Eva Berneke.

Ser man på den danske forsyningssektor i dag, er elsektoren langt langt mere konsolideret. Man kan lave løsninger, der dækker flere kunder og dermed får man et langt større datagrundlag. Både vandforsyning, spildevand og affaldsområdet er derimod præget af langt flere og mindre selskaber. Selskaberne har ikke musklerne til at lave den livsvigtige innovation, og man har en datamængde, som er mindre valid.

Vi har et stærkt afsæt i Danmark, sammenlignet med andre lande er digitaliseringen forankret i bredden hos befolkningen, og der er stor accept af at vi eksempelvis ikke sender en masse papirbreve. Men både med virksomhedsøkonomiske og samfundsøkonomiske briller er det helt afgørende, at der kan laves skalerbare løsninger. Det har de mange små selskaber ikke volumen til, siger hun.

Afsættet i elsektoren er langt stærkere end i andre forsyningsgrene, fordi de mange mindre selskabar i dag er erstattet af en håndfuld større spillere. Man kan simpelthen ikke undervurdere betydningen af, at blikket bliver løftet ud over egen baghave, understreger Eva Berneke.

Danmark er et lille land, så det er svært at få skala, når der investeres i nye løsninger. Det er en af de største udfordringer. Hvis du alene ser på en kommune eller region, når du designer nye løsninger, vil de ikke være skalerbare. Man skal sørge for at tænke internationalt, siger hun.

CIP Fonden som stifinder

På samme måde sætter hun spørgsmålstegn ved, om boligejere, boligforeninger og ejendomsselskaber kan løfte energioptimeringen af bolig- og ejendomssektoren.

Potentialerne er store i Danmark og enorme på europæisk plan. Ofte er der tale om investeringer, som vil have tjent sig selv ind i løbet af en overskuelig årrække.

Også her får vi større og større viden gennem data og digitalisering, Her vil det efter min mening være oplagt at se på, om vi kan accelerere udviklingen med nye finansieringsmodeller. Måske kan det være forsyningsselskaber eller andre, der finansierer energioptimering, siger hun.

Eva Berneke ser CIP Fondens rolle som en art stifinder og spejder, der kan vise både politikere og virksomheder hvad vej vi skal, når vi udviklingen af vores energisystemer begiver os ud i nyt terræn.

Vores rolle i fonden er at pege på projekter, som med fordel kan prøves af. Vi kan både pege på hvor der er store potentialer og hvor der er områder, der skal afdækkes nærmere. På én og samme tid, vil vi bidrage til at der er fremskridt og et kvalificeret beslutningsgrundlag, siger hun.

.