Udbygningen med havvind og PtX må ikke strande på kajkanten

Interview

Udbygningen med havvind stiller nye krav til kapacitet i de danske havne. CIP Fonden vil afdække behovet i en større analyse. Bestyrelsesmedlem Christina Grumstrup Sørensen understreger behovet for helhedstænkning.

Kapaciteten i de danske havne er en af de afgørende forudsætninger for, at den ambitiøse udbygning, hvor kapaciteten fra havmølleparker skal tyvedobles, kan realiseres. Derfor igangsætter CIP Fonden nu en større analyse, som skal afdække den eksisterende havnekapacitet og holde det op imod de behov og muligheder, som udbygningen af vedvarende energi på havet åbner for.

Det siger sig selv, at kapaciteten i havnene er en helt afgørende del af logistikken, når vi på få år skal mangedoble den installerede kapacitet i både Nordsøen og Østersøen. Vi skal sikre, at havnene ikke bliver en flaskehals for udbygningen af vedvarende energi på havet, og at Danmark får så stor job- og værdiskabelse som muligt fra regionens vækst inden for havvind. Vi skal have effektive havne og lønsomme investeringer til at gå hånd i hånd, siger Christina Grumstrup Sørensen, seniorpartner i CIP og bestyrelsesmedlem i CIP Fonden.

Christina Grumstrup Sørensen blev i april udpeget som formand for regeringens partnerskab for udvikling af de danske havne med fokus på grøn vækst. Et initiativ som går på tværs af Erhvervsministeriet, Transportministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Jeg er glad for at have fået opgaven med at lede partnerskabet. Her handler det om at samle input og behov fra aktører på området. Samtidig er jeg glad for, at vi fra CIP Fonden kan levere en række centrale analyser af de praktiske behov i forhold til havnenes rolle i den grønne omstilling. Det rammer kernen i formålet med fonden, siger Christina Grumstrup Sørensen. Hun uddyber: Havnenes betydning for udbygning af den vedvarende energi er blot ét blandt mange områder, som vi kommer til at se på i partnerskabet. Der er behov for en helhedsorienteret tilgang, hvor vi også ser på søfartens omstilling samt person- og godstransport og fiskeri. Dertil kommer de krav havnene skal honorere i forhold til den sikkerhedspolitiske situation.

Arbejdsdeling mellem danske havne

Mens der i øjeblikket er installeret 2,3 GW havvind i de danske farvande, er ambitionen ifølge Esbjerg- og Østersøerklæringen at udbygge til henholdsvis 65 GW havvind i hele Nordsøen og 19,6 GW i Østersøen i 2030.

Det kommer til at kræve en udbygning af havnekapaciteten, når tårne, vinger, møllehuse og andre komponenter skal udskibes. Havmøllerne er blevet større og større. I dag er det kun havnene i Esbjerg, Grenå, Odense og Rønne, som er i stand til at håndtere udskibningen af de største komponenter.

Et af de helt centrale temaer for arbejdet i havnepartnerskabet bliver at komme med bud på finansieringsmodeller. Udbygningen af havne er langsigtede infrastrukturinvesteringer, hvor det tager tid, før investeringen er tjent hjem. Derfor skal der findes modeller til at tiltrække den nødvendige kapital.

Også geografisk er der behov for en helhedsorienteret tilgang, understreger Christina Grumstrup Sørensen. Både når det gælder Nordsøen og Østersøen vil de danske havne være i konkurrence med udenlandske havne om rollen som udskibningshavn for havmølleparker. Derfor vil det være langt mere konstruktivt, at de danske havne i stedet for at konkurrere finder en arbejdsdeling.

Allerede i dag er der forskel på en række af vores vigtigste havne. Når det gælder udbygningen med havvind, skal alle havne ikke kunne løse alle opgaver. Det kræver planlægning og koordinering, siger Christina Grumstrup Sørensen.

Arbejdspladser og vækst i havnebyerne

Esbjerg et godt eksempel på, at de havnerelaterede aktiviteter i udbygningen af vedvarende energi i sig selv har en enorm økonomisk betydning. Fra at være en fiskerihavn blev Esbjerg den førende danske offshore havn, først på olie- og gas i 1970’erne og 80’erne og siden med udskibning og servicering af havmølleparker og meget mere.

Udbygningen af den relevante havnekapacitet er en forudsætning for store dele af den grønne omstilling, især udbygningen af havmølleparker og til dels PtX-anlæg og CO2-lagring i Danmarks unikke undergrund. Men det er samtidig også en betydelig økonomisk motor, som giver vækst og beskæftigelse i byer og samfund omkring havnene. Vores ambition er, at analyserne bidrager til, at vi udbygger vores havne på en klog måde, så vi får størst mulig samfundsmæssig udbytte af det, slutter Christina Grumstrup Sørensen.