Nyt forslag: Et trafiklys i elnettet kan give plads til flere virksomheder

Topforskere og CIP Foundation vil udvide Energinets balancemarked, så elnettet udnyttes bedre og flere kan tilsluttes 

Elnettet er meget sjældent fysisk overbelastet, men alligevel oplever mange virksomheder, at der ikke er plads til dem. Nu foreslår en gruppe af topforskere fra CBS, DTU og Aalborg Universitet sammen med CIP Foundation en løsning, der kan implementeres hurtigt og øge udnyttelsen af elnettet. Forslaget vil indføre et trafiklys for hver lokal netstation. 

Forslaget kommer i kølvandet på akutpakken for elnettet, der trådte i kraft den 19. oktober. Akutpakken indfører en ny prioriteringsmodel for adgang til elnettet og fremmer begrænset netadgang, hvilket i sig selv ikke frigør kapacitet i elnettet.  

Ifølge forskerne skyldes pladsmanglen i elnettet primært planlægningskriterier og reservationskrav og ikke den faktiske belastning. Der reserveres således kapacitet til situationer, der sjældent opstår, mens den reelle overbelastning er begrænset til få timer med knaphed. 

Det svarer til et hotel, der kun er fuldt booket i juletiden, men alligevel holder en masse værelser i reserve til en eventuel stor besøgsgruppe. Hvis hotellet koordinerede med besøgsgrupper, kunne flere af værelserne i stedet frigives. Forslaget handler grundlæggende om at indføre et nyt koordinerende lag i Energinets indkøbsproces på balancemarkedet, så der tages højde for den lokale belastning i elnettet, før et bud aktiveres. På den måde kan den eksisterende kapacitet udnyttes bedre uden at de lokale netstationer overbelastes. 

“Styringsprincippet er ret enkelt. Aktiveringen skal først tage højde for begrænsningerne i det lokale elnet, dernæst balancen i hele elsystemet. I dag kan et batteri f.eks. blive tændt bag en station, der i forvejen er over sin grænse. Med et trafiklys springer Energinet buddet over og henter i stedet effekten et andet sted,” siger Tooraj Jamasb, professor i energiøkonomi ved CBS og direktør for Copenhagen School of Energy Infrastructure. 

Energinet og de regionale netselskaber koordinerer aktuelt ikke deres behov, og derfor bindes en unødig stor del af kapaciteten. 

Samme marked, men med lokal adresse 

Forslaget tager udgangspunkt i Energinets eksisterende balancemarked, mFRR. Her kan Energinet bede ejere af batterier, elkedler og varmepumper om at skrue op eller ned, så elproduktion og elforbrug hele tiden er i balance. Buddene har allerede en geografisk adresse, et såkaldt geotag, men kun ved de store transmissionsstationer. Energinet kan derfor ikke se, om en aktivering rent faktisk belaster en lokal station, der allerede er presset. 

Anbefalingen går i sin enkelthed ud på, at hvert bud får en lokal adresse, så netselskabet kan melde et trafiklys for hver netstation: 

• Grøn: Ingen begrænsning. Buddene kan aktiveres. 

• Gul: Tæt på grænsen. Energinet aktiverer kun bud op til den kapacitet, stationen har til rådighed. 

• Rød: Flaskehals. Bud, der presser stationen yderligere, holdes tilbage. 

“Fremtidens elsystem bliver styret af data. Med millioner af elbiler, varmepumper og batterier skal vi kunne følge og forudsige belastningen helt ude i det lokale net. Trafiklyset er et konkret første skridt mod et digitaliseret elnet, hvor fleksibiliteten bliver aktiveret dér, hvor den gør gavn,” forklarer Henrik Madsen, professor ved DTU og leder af centret for IT-intelligente energisystemer. 

Byggeklodserne findes allerede 

Ifølge forskerne er den store fordel, at løsningen ikke kræver en ny markedsplads. Energinet har siden 2021 haft en godkendt ordning for geotag, og siden 2023 er geotag obligatorisk på alle mFRR- og aFRR-bud. Systemet skal i store træk udvides til distributionsnettets netstationer. 

“Vi taler om at bruge et system, som markedet kender i forvejen. Aktørerne byder ét sted og i ét format. Det er en fordel, især for de mindre aggregatorer, som ikke har råd til flere prækvalifikationer og flere IT-integrationer,” siger Amjad Anvari-Moghaddam, professor ved Aalborg Universitet og leder af centret for intelligente energisystemer og fleksible markeder. 

På sigt kan systemet også bane vejen for klogere og dynamiske tariffer samt netvenlige produkter. Fælles for disse er, at de kræver et digitalt overblik over distributionsnettets begrænsninger, hvilket mangler i dag. 

“Uanset hvordan elsystemet indrettes i fremtiden, får vi brug for at vide, hvor flaskehalsene er, og hvornår de opstår. Elsystemet har flyttet sig fra blot at sende strøm fra transmissionsnettet ned til den enkelte elkunde til at strøm nu bevæger sig i alle retninger. Derfor er et tættere samarbejde mellem transmissions- og distributionsniveau simpelthen en nødvendighed. Med bedre indsigt kan vi få mere ud af det kobber, vi allerede har, så vi ikke skal bygge nye ledninger hver gang forbruget vokser,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning og vedvarende energisystemer ved Aalborg Universitet. 

Opfordring til ministeren 

Forslagsstillerne peger på tre konkrete skridt, der kan sætte løsningen i gang. Først bør klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa pålægge Energinet at sætte arbejdet i gang og samtidig opfordre netselskaberne til at læne sig ind i opgaveløsningen. Dernæst skal Energinet og netselskaberne i fællesskab anmelde en metodeændring til Forsyningstilsynet, og endelig skal distributionsselskaberne opgradere deres systemer, så de kan levere daglige prognoser over belastningen på de lokale netstationer. 

“Vi har akut brug for løsninger, som understøtter en mere effektiv udnyttelse af elnettet. Hver måned, hvor virksomheder venter på at blive tilsluttet elnettet, koster det arbejdspladser og konkurrencekraft. Styrken ved forslaget er, at det hverken kræver ny lovgivning eller et nyt marked, men først og fremmest bygger på et samarbejde mellem Energinet og netselskaberne. Ministeren har en oplagt mulighed for at sætte det samarbejde i gang,” siger Peter Bjerregaard, head of regulatory affairs ved CIP Foundation. 

Hos Dansk Erhverv bliver forslaget taget imod med begejstring. Ifølge vicedirektør Ulrich Bang er der tale om en løsning, der kan sættes i gang på kort sigt, og det er netop, hvad der er brug for i den nuværende kapacitetskrise. 

Ifølge Dansk Erhverv har virksomheder nu ventet i mere end 200 dage på at få adgang til elnettet, og så længe de venter, må de sætte investeringer på pause. Erhvervsorganisationen mener derfor, at hele værktøjskassen skal i brug, så elektrificeringen ikke går i stå. Trafiklys og andre fleksibilitetsløsninger kan dog ikke stå alene, men skal gå hånd i hånd med en langt hurtigere udbygning af elnettet, lyder det fra Dansk Erhverv.  

“Det her er præcis den type kloge løsninger, vi har brug for. Når elnettet kun er presset i få timer, giver det ingen mening at holde virksomheder tilbage resten af tiden. Med et trafiklys bringer vi fleksibiliteten i elnettet i spil og kan fordele kapaciteten bedre. Og når vi gør det, kan flere virksomheder komme hurtigere på elnettet og skifte dyr gas ud med billig, grøn strøm,” siger Ulrich Bang. 

Du kan se en præsentation af forslaget her

Du kan se en udvidet beskrivelse og baggrundsdokumentation her