Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad

Blå_muslinger

Interview

Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.

Næsten alle de afgrøder, der står på markerne i Danmark, bliver ikke til fødevarer til mennesker, men til foder til dyr. Og det koster på klimaregnskabet, når vores proteiner skal igennem køer, grise eller andre dyr.

Der er imidlertid store potentialer i de blå proteiner. Der er gode bud på fødevarer, der kan dyrkes i havet, hvor proteinerne ikke skal samme omvej. Det gælder ikke mindst muslinger og tang. I de indre danske farvande er der særdeles gunstige betingelser for at dyrke begge dele. Og her spiller et uløst miljøproblem i landbruget i kombination med vores mange effektive rensningsanlæg en afgørende rolle.

Den pointe kommer fra professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Han har været med til at starte Dansk Skaldyrscenter, som nu er en del af DTU. Med mere end 30 års erfaring på området peger han på, at den blå biomasse, blandt andet tang og muslinger, har store potentialer som fremtidens bæredygtige fødevarer.

Vi har opdyrket næsten to tredjedele af vores areal på land. Det har store konsekvenser for havmiljøet, ikke mindst at der bliver udledt meget store mængde næringsstoffer ud i havet. Samtidig har vi renset spildevandet, så vandet er af høj hygiejnisk kvalitet. Det giver enestående gode betingelser for at dyrke tang og muslinger, som optager nogle af næringsstofferne, og dermed påvirker havmiljøet positivt. Vi har allerede gode erfaringer med at dyrke muslinger i Limfjorden, og i alle de østvendte fjorde vil der være gode forhold, siger han.

Tre kriser

Jens Kjerulf Petersen peger på, at vi skal håndtere tre kriser på én og samme tid. Klimakrisen og biodiversitetskrisen er de to første. Samtidig står det klart, at vi med en voksende global befolkning også skal håndtere en global fødevarekrise, hvilket krigen i Ukraine også har vist tydeligt. Her kan dyrkning af de såkaldt lavtrofiske arter i havet adressere alle tre kriser.

Vi kan ikke stoppe med at producere fødevarer på land, men produktion på land har en række problemer. Det gælder både, når du ser på de næringsstoffer, som ender i havet og på CO2-belastningen, hvor landbruget står for omkring 30 procent herhjemme, lidt afhængig af målemetoden, siger han.

Derfor er det et oplagt alternativ at se på mulighederne til havs. Hvis vi starter med fiskene, så koster det mindre energi at producere fisk i opdræt end at producere dyr på land, fordi de ikke skal bruge energi til at varme sig selv op. Men der er stadig problemer med tab af næringsstoffer.

Dune and coast panorama

Kigger vi på de vilde bestande og fiskeriet, så er der fiskearter som eksempelvis torsk, der blandt andet på grund af stigende temperaturer er trukket nordpå og derfor ser vi en faldende bestand. Men generelt holder fiskeriet af de kommercielle fiskebestande sig indenfor bestandenes bæreevne. Her er problemet snarere de kræsne danskere, mener Jens Kjerulf Petersen.

Tag fjæsing som eksempel. Der er mange fjæsing i de danske farvande, og det er faktisk en glimrende spisefisk, der er bare ikke tradition for at spise den, siger han. Så der er også potentialer i andre arter, siger han.

Men først og fremmest skal vi se på arterne nederst i fødekæden, de lavtrofiske arter, for her er gevinsterne endnu større, påpeger Jens Kjerulf Petersen. Her vil man endda kunne kompensere for udledningen af næringsstoffer, når større dele af vores føde skal komme fra havet.

Mulighed for udvikling

I løbet af de sidste 15-20 år er der med Dansk Skaldyrscenter som drivkraft kommet fart på dyrkningen af muslinger i Limfjorden. Produktionen er på 10.000 tons årligt.

Hvis vi ser på det samlede potentiale i de danske farvande, anslår Jens Kjerulf Petersen, at produktionen af muslinger kan blive på 200-300.000 tons årligt.

Produktionen af tang er med 10-20 tons forholdsvis beskeden i Danmark. På europæisk plan produceres der omkring 375 tons. Her anslår Jens Kjerulf Petersen, at potentialet er på en million tons.

Potentialerne er store, for både viden og teknologi er på et lavt modenhedsniveau. Dermed er der også åbent for en eksponentiel udvikling.

På nogle måder er vi der, hvor dansk landbrug var for mere end 100 år siden, der er stadig store områder, hvor vi skal igennem en teknologiudvikling. Her kan udviklingskurven blive stejl. Lige nu er muslingeproduktion præget af små virksomheder med en eller ganske få ejere. Det er stadig relativt hårdt fysisk arbejde, fortæller Jens Kjerulf Petersen.

Et afgørende skridt på vej mod større effektivitet og volumen er der så småt taget hul på med virksomheden Blå Biomasse, der har Hedeselskabet som ejer. Her er der investeret på et helt andet niveau end i resten af branchen.

Meget af det manuelle arbejde er mekaniseret. Det er dyrt, men det er også med volumener i en helt anden størrelsesorden.

De bedste af de små producenter vil stadig kunne følge med, når de leverer høj kvalitet, men der vil være behov for en langt mere industriel tilgang, og her vil der også være behov for at få tilført kapital, siger Jens Kjerulf Petersen.

Husholdningsregnskab for næringsstoffer

Udviklingen er dog på ingen måde et enten-eller. Mindre muslingebrug kan sagtens udvikles jævnt og trives side om side med større industrielle brug, og samtidig har Jens Kjerulf Petersen en liste over områder, hvor der er behov for mere viden.

Et af de områder, man skal se nærmere på, er miljøforholdene. Hvis man skal op i volumen, skal man have konkrete analyser af de enkelte dyrkningssteder.

Her er der behov for nærmere undersøgelser, understreger Jens Kjerulf Petersen. Samtidig går han i rette med dem, der frygter, at muslingefarme vil være en stor belastning af havmiljøet.

Med DTU-professorens ord er der tale om klassisk husholdningsregnskab. Dyrker du muslinger vil de optage en del af næringsstofferne i havet, og selv om muslingerne også skider, så der er muslingeafføring på havbunden, skal man se på den samlede balance. Bundlinjen vil være, at muslingefarme vil optage en del af de næringsstoffer, som skaber problemer med havmiljøet.

Vi tilsætter ikke noget, og vi fjerner noget, samtidig er muslingeproduktion med til at filtrere vandet og gøre det renere. Du vil have planter og organismer, som sætter sig på muslingerne. På den måde bliver biodiversiteten påvirket positivt. Så her er balancen positiv, siger Jens Kjerulf Petersen. Når det er sagt, er der altid konsekvenser, når du koncentrerer bestemte dyr og planter i en tæthed, som ikke findes naturligt. Det gælder blandt andet bundforholdene. Vi skal se på det samlede økosystems bæreevne, og her vil der sikkert være forskel på Skive Fjord og Venø Bugt. Det er noget vi skal have set nærmere på, vi er bare ikke nået dertil endnu, uddyber han.

Vikinger spiste tang

På listen over to-do’s står der også forskning i forskellige arter. Udover muslinger er der store potentialer i tang, hvor der aktuelt især er fokus på sukkertang.

I et af de nye projekter er DTU Aqua ved at se på potentialet i tangarten søl. Mens der for fem-ti år siden var hype omkring stenalderkost, har DTU Aqua med dette projekt bevæget sig frem i tiden.

Søl er kendt fra vikingetiden, hvor vikingerne samlede den og havde tørret søl med på togter, fortæller Jens Kjerulf Petersen.

Han erkender blankt, at der nok er et stykke vej til tang og muslinger i stor stil kommer på de danske middagsborde, det afspejles blandt andet i, at størstedelen af den danske muslingeproduktion i dag ryger i big bags i kølebiler med kurs mod Holland og Belgien.

Men de lavtrofiske arter er gode både klimamæssigt og sundhedsmæssigt. Klimabelastningen er lav, fordi vi ikke har produceret foder til at producere animalske produkter, og de har et højt indhold af protein og det sunde omega-3, siger Jens Kjerulf Petersen.

Muslingeskallerne kan bruges som underlag til eksempelvis ridebaner, og de kan bruges som isoleringsmateriale. Bliver de brugt i fundamenter og vægge, vil det være CO2-lagring, påpeger Jens Kjerulf Petersen.

Fødevarevaner kan flyttes

Han erkender, at han ikke sætter sig til bordet til en hel middag, der alene består af sukkertang, men hans erfaringer understreger, at fødevarevaner kan ændres. Han giver et eksempel fra sin egen opvækst i hovedstadsområdet.

Det var meget eksotisk, da der åbnede en italiensk restaurant i Fiolstræde. Indtil da var der altså ikke mange, der havde hørt om pizza. Jeg kan også huske, jeg havde en studiekammerat fra Lolland, som aldrig havde smagt karry, siger Jens Kjerulf Petersen.

Her kommer der til at foregå et udviklingsarbejde på flere fronter. For sideløbende med, at man skal flytte på vanerne ved de danske spiseborde, skal der gang i udviklingen af forskellige arter. For vækstbetingelserne varierer alt efter geografien.

Muslingetyperne vil variere efter lokale forhold. Det samme vil tang. Og der vil være mange typer anvendelse. Noget tang kan du bruge umiddelbart som fødevarer. Noget som tilsætning i andre produkter, ligesom der også bliver eksperimenteret med fermentering, og så vil noget tang måske også blive anvendt som dyrefoder, siger DTU-forskeren.

Sameksistens med havmølleparker

Mens de oplagte store potentialer er i de danske fjorde, er DTU Aqua også parat til at stå til havs. De har netop fået støtte til et nyt multi-use projekt, hvor de skal se på potentialerne for at lave muslingefarme i tilknytning til de mange nye havmølleparker.

Når du alligevel plastrer havet til med fundamenter til vindmøller, kan vi måske også bruge nogle af arealerne til at dyrke muslinger. Vi kommer ikke til dyrke på selve fundamenterne, men måske kan vi udnytte nogle af arealerne omkring dem, fortæller Jens Kjerulf Petersen, der dog samtidig peger på et oplagt paradoks.

Når man skal dyrke muslinger, skal der helst ikke være for meget vind, så derfor er arealerne omkring vindmøller ikke det naturligt oplagte sted.

Der kan være en fordel i at flytte produktionen ud, hvor det ikke er kystnært og derfor ikke kan genere nogen, men lige nu er det næppe rentabelt, men det kan være det kan blive det om fem-seks år, siger Jens Kjerulf Petersen.