Hvor tæt er pyrolyseteknologi på at bringe landbruget i mål med klimagasreduktionerne i 2030?

Artikel

Klimarådet præsenterede sin Statusrapport 2023 d. 28. februar 2023. Udover en status over dansk klimapolitik indeholder rapporten konkrete anbefalinger til regeringen.

Klimarådet anerkender, at regeringen på et overordnet plan har skitseret en vej til at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 % i 2030 sammenlignet med 1990. Den skitserede vej indeholder dog betydelige risikoelementer. Klimarådet vurderer derfor, at regeringen skal i arbejdstøjet og omsætte klimamål og intentioner til konkrete handlinger og har identificeret otte vigtige fokusområder for klimapolitikken det kommende år. Der er især usikkerhed om hvilke nye teknologier, der vil kunne nå at bidrage til landbrugssektorens CO2-reduktioner.

CIP Fonden har foreløbigt igangsat to samfundsprojekter inden for hhv. landbrug og energi, som vil anvise konkrete forslag til løsninger, og hvordan de kan realiseres og finansieres. Det er vores ambition, at de udviklede løsninger vil bidrage til at fremskynde implementeringen inden for flere af de otte fokusområder.

Pyrolyse som teknologi til at nå landbrugets klimamål

Som det fremgår af oversigten, har CIP Fonden igangsat et projekt, der undersøger mulighederne for at fremme CO2-lagring i landbruget med biokul.

I en pyrolyseproces bliver biomasse-input til biokul, gasser og olie. Mens gasser og olie sammen med brint kan lave kemikalier og grønne brændstoffer, opsamles der CO2 i biokullet. Det frigives kun langsomt, når biokul pløjes ned i jorden og understøtter behovet for at trække CO2 ud af luften på den korte bane.

Klimarådet vurderer, at pyrolyse endnu er på et umodent teknologisk stadie, hvorfor teknologien ikke indgår i beregninger af tiltag, der vil bidrage til indfrielsen af klimamålene frem mod 2030.

Folketinget har med landbrugsaftalen fra oktober 2021 afsat 396 mio. kr. frem mod 2024 til at støtte teknologier, der kan fremme omstillingen i dansk landbrug. Heraf blev der i foråret 2022 udmøntet en pyrolysepulje på 194 mio. kr. til støtte af pyrolyseanlæg, som gik til Stiesdal SkyClean A/S, Dall Energy ApS og Frichs Pyrolysis ApS.

For Dagbladet Information har Tobias Pape Thomsen, lektor på RUC beregnet, at de tre pyrolyseanlæg vil kunne bidrage med en reduktion på omkring 30.000 ton CO₂ om året inden for landbrugssektoren og en tilsvarende effekt inden for energisektoren. Hvis midlerne fra anden pyrolysepulje ligeledes bliver brugt på primært at etablere anlæg, vil man nå en samlet kapacitet på omkring 100.000 ton. Dermed er man fem procent af vejen mod målet i landbrugsaftalen. Det er åbenlyst, at der er brug for meget større volumen og hastighed i etableringen af pyrolyseanlæg.

I CIP Fonden vurderer vi ikke, at selve teknologiudviklingen er en barriere for at nå målet. Det er snarere en række faktorer på tværs af biomasseinput, forretning og værdikæder samt regulering, vi ser behov for at afdække nærmere. Det er f.eks. troværdig dokumentation og handel med klimacertifikater for CO2-lagring i biokul og etablering af værdikæder mellem landbrug, industri og energiproducenter.

I CIP Fondens projekt kigger vi også på, om der er tilstrækkelige biomassemængder til produktion af biokul fra halmrester, husdyrgødning, restfibre fra biogasanlæg og spildevandsslam. Formålet er at undersøge potentialerne for at anvende ellers unyttige restprodukter til CO2-fangst og til samtidig produktion af overskudsvarme og grøn energi. Det er et potentiale, der er værd at forfølge i en fremtid, hvor vi skal bruge biomasse med omtanke, som Klimarådet fremhæver.