Fremtidens mælkeprodukter skal måske være lavet på græs

Interview

Klimaforandringer, biodiversitetskrise, flere tørker og mangel på dyrkningsareal tegner udfordringerne for verdens fødevareproduktion. Flerårige afgrøder, flere arter, der dyrkes samtidig på samme mark og bedre udnyttelse af sidestrømmene, og ikke mindst udvikling af bio-raffinering er ifølge professor Jørgen E. Olesen de områder, der skal ses på i landbruget.

I CIP Fonden er vi optaget af at bidrage med løsninger til omstilling af fødevareproduktionen til klimavenlige proteiner. Derfor bringer vi dette interview om emnet med professor Jørgen E. Olesen.

Vi skal fremavle nye flerårige afgrøder. Vi skal finde planter, som kan trives i fredelig sameksistens med hinanden på markerne, og så skal der fuld fart på forskningen i bioraffinering. Reduceret brug af pesticider og en overgang til mere plantebaseret kost er fremtiden i landbruget, mener professor og institutleder på institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen.

Samtidig advarer han mod at tro, at økologisk drift kan løse klima- og biodiversitetskriserne. Sommeren 2022 bød på en af de værste tørker i 500 år i store dele af Sydeuropa, ikke mindst omkring Po-sletten, som er afgørende for Italiens landbrugsproduktion. Derfor står vi med en dobbelt udfordring på landbrugsområdet. CO2-udledningerne skal reduceres markant. Samtidig vil klimaforandringerne sætte store dele af Sydeuropa ud af ligningen. Derfor skal vi sikre et højt udbytte i de dele af Nordeuropa, som er fremtidens mest attraktive landbrugsarealer.

På fødevareområdet gælder det som andre steder, at økologi på ingen måde per automatik er det mest bæredygtige. Når det gælder økologiske fødevarer, er arealforbruget det helt store problem, understreger professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet.

Den helt store udfordring, når du ser på verdens fødevareproduktion er, at vi på planeten har et begrænset areal til rådighed, hvor vi kan dyrke fødevarer. Og her har de økologiske fødevarer det problem, at arealeffektiviteten er langt mindre end ved konventionelt landbrug. I Danmark bruges rundt regnet det dobbelte areal til at dyrke de samme fødevarer, siger han.

Vi står overfor en ændring i landbruget, hvor vi skal tænke nye afgrøder og nye fødevarer. Og selv om Jørgen E. Olesen punkterer et par økologiske drømme, kan han altså heller ikke sættes i bås som benhård forsvarer af det konventionelle landbrug.

Samtidig med, at han afviser økologi som løsningen, peger han på, at vi skal udvikle langt flere veganske produkter og have nedbragt brugen af pesticider. Med 40 års landbrugsforskning i bagagen er der slet og ret ingen vidundermidler eller slagordsagtige løsninger, når man vil høre Jørgen E. Olesens bud på fremtidens landbrug.

Klimakrisen har skabt flere tørkeproblemer

Globalt set er arealanvendelsen en af de helt store udfordringer. Mens jordens befolkning stadig vokser, nærmer vi os det punkt, hvor vi har opbrugt de dyrkbare arealer. Og klimakrisen og den globale opvarmning gør sit indhug i de dyrkbare arealer.

Omfanget af alvorlig tørke, som har ramt arealer med korndyrkning, er fordoblet de seneste 30-40 år, og det er en af årsagerne til, vi oplever svingende og stigende fødevarepriser, siger Jørgen E. Olesen.

I sommeren 2022 fik vi en forsmag på udfordringerne, da store dele af Po-sletten i Norditalien var ramt af tørke. Ser man fremad peger klimaforskere på, at den spanske højslette kan blive delvis omdannet til ørken.

Vilkårene for landbrugsproduktion i Sydeuropa vil blive forringet af den globale opvarmning, og nord for Danmark er det i Norge og Sverige kun en mindre del af arealet som egner sig til landbrug, det meste af de store arealer er fjeld.

Hvis vi ser på, hvor i verden de mest optimale steder for fødevareproduktion ligger, så er Danmark et af de steder, siger Jørgen E. Olesen.

Set i globalt og europæisk perspektiv vil der være behov for, at vi får mest mulig ud af vores areal, og samtidig skal vi sikre et mindre klimabelastende landbrug.

Plantebaserede mælkeprodukter

Når talen falder på, hvordan vi skal dyrke de nødvendige proteiner, starter han med at slå fast, at vi på ingen måde befinder os i en protein-krise. Vi har rigeligt med proteiner i vores kost. Men når det er sagt, er det værd at se på, om vi kan få produkter, hvor proteinerne ikke har været en tur gennem køernes fire maver med tilhørende klimabelastende metanbøvser.

Det er ikke fordi, vi skal ændre forfærdelig meget på de afgrøder, vi dyrker. En stor del af vores landbrugsarealer bruger vi til korn og bælgplanter. Måske skal vi have flere bælgplanter og mere plads til linser, bønner og måske endda soja. Der er også perspektiver i afgrøder som quinoa og raps. Og så har vi behov for at øge arealerne med græs, som giver en mindre kvælstofudledning og en højere produktion, siger Jørgen E. Olesen.

Et af de mest perspektivrige områder, man kan se ind i, er efter hans mening bioraffinering og nye former for fermentering, så man om 15 eller 20 år kan erstatte de nuværende mælkeprodukter med produkter, som er fremstillet på basis af græs. Det vil være en løsning, som adresserer en global udfordring.

Mælk er en af de fødevarer, hvor forbruget er vokset mest, og fremadrettet forventes forbruget at stige med godt 20 procent de kommende ti år, fortæller Jørgen E. Olesen.

Det er ikke kun til fødevarer til mennesker, han ser et perspektiv i græs. Græsset vil også kunne erstatte eksempelvis hestebønner og soja til dyrefoder, og her vil græs være mere klimavenligt.

Der skal arbejdes med smag og madvaner

I udviklingen af bioraffinering skal der også arbejdes med smagen. Det ser Jørgen E. Olesen stadig som et af de helt store barrierer.

-Vi får ikke en omlægning til flere plantebaserede fødevarer, hvis vi ikke får forbrugerne med, siger han.

Ganske vist har supermarkederne solgt plantefars i årevis, men man skal ikke langt uden

for brokvartererne i København og midtbyen i Aarhus, før salget er mere end beskedent.

Salget af disse produkter har været stagnerende og faldende på det seneste. Det er grundlæggende fordi, de ikke smager særlig godt. Vi bliver nødt til at ændre mere grundlæggende på vores madkultur. Det er de færreste, som kan ti vegetariske retter i hovedet. Det skal laves om, hvis vi for alvor skal have ændret forbrugsvanerne, siger Jørgen E. Olesen.

Her peger han på at både måltidskasser og den stigende fokus på vegetarisk og vegansk mad i mange virksomhedskantiner kan være nogle af de greb, som kan være med til at få mere plantebaseret mad på spisebordene i de danske husholdninger.

Vi skal skabe flerårige afgrøder

De store forandringer skal ske både i køkkenerne og på markerne, understreger han.

Et andet område hvor Jørgen E. Olesen ser store perspektiver for miljøgevinster, er hvis vi kan udvikle de klassiske kornsorter, som er etårige afgrøder til at blive flerårige. Kan vi få korn og bælgplanter til at få et vækstforløb, hvor de overvintrer på marken, mens vi fortsat kan høste årligt, vil der være store gevinster.

Med de nuværende etårige afgrøder står planterne på marken i et halvt år, kan vi skabe flerårige afgrøder vil det være op imod to år, det vil være en klimagevinst og rødderne vil binde eksempelvis kulstof og kvælstof i langt længere tid, siger Jørgen E. Olesen.

Det er et område, som kræver forskning og innovation, så af gode grunde har han ikke en færdig opskrift på, hvordan vi når derhen. Han peger dog på, at det vil være oplagt at se på både de eksisterende sorter og planter, der allerede flerårige. Og så skal der med al sandsynlighed gang i den såkaldte gensaks, CRISPR-teknologien, der kan klippe i DNA med enorm præcision og effektivitet (CRISPR er en forkortelse af Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats). Det er billigere for forskere at klippe og klistre i afgrøders egne gener end at ændre afgrøders genetiske materiale med GMO.

Planter skal blandes på samme mark

Planterne skal ikke blot ændres, så de overvintrer, de skal også have selskab.

Vi skal se på mulighederne for, at vi kan blande flere typer planter på den samme mark, siger Jørgen E. Olesen.

Gevinsten ved at blande flere plantetyper er især, at det kan skabe grundlaget for at reducere brugen af pesticider. Populært sagt kan en variation af arter blive naturens egen håndsprit og mundbind, der hæmmer plantesygdomme i at brede sig.

Sygdomme trives i de miljøer, hvor de kan opformere sig. Når naboplanterne er helt samme art er de modtagelige for sygdommen. Så her vil planter med en anden genetisk baggrund virke som en bremse for sygdomme, forklarer Jørgen E. Olsen.

Ej heller den udvikling kan løses i et snuptag, hvis det skal løses, skal der arbejdes i hele værdikæden med både biologisk og mekanisk innovation.

Nutidens landbrugsmaskiner er vokset voldsomt i størrelse de senere årtier. Det har været en måde at sikre effektivitet i landbruget. Men de er netop også udviklet til marker med én bestemt afgrøde. Her vil der formentlig være mulighed i moderne robotteknologi, når der skal fremstilles landbrugsmaskiner, som skal kunne kende forskel og håndtere flere typer afgrøder på samme mark.

Sidestrømme med ny værdi

Samtidig peger Jørgen E. Olesen på, at der skal være fokus på sidestrømmene.

Tidligere brugte du vallen fra osteproduktion som tilsætning til kalvefoder. Det var fint nok, men i dag får det lang større værdi, fordi de bliver oparbejdet til et proteinprodukt, som bliver solgt til fødevareindustrien. På samme måde havde du i gamle dage et ildelugtende spildprodukt, når man fremstillede kartoffelmel. Også det bliver nu oprenset til et proteinprodukt og har fået langt højere værdi. Der er andre områder, hvor man ikke er nået så langt. Her er der store perspektiver, siger han.

Jørgen E. Olesen er skeptisk i forhold til debatten om CO2-afgift i landbruget – mest af alt synes han, at det er en debat, der rammer skævt.

Jeg tror, vi med en afgift bare får mere af den type landbrug, vi kender, blot med fokus på endnu større effektivitet. Vi skal have en helt anderledes omfattende omlægning i gang, siger han.

Den omlægning handler om andet og mere end alt det, der sker på markerne og i stalden. Hvis den landmand, som gerne vil lægge sin produktion om bliver mødt med korslagte arme i banken, eller hvis der ikke bliver skabt et marked hos forbrugerne, får vi ikke flyttet landbrugserhvervet, argumenterer Jørgen E. Olesen.

Med vores landbrugsforskning og et stærkt forskningsmiljø inden for mikrobiologi og enzymer, som går på tværs af virksomheder og universiteter, har vi i Danmark et godt udgangspunkt for at kunne bidrage med ny innovation og viden, mener Jørgen E. Olesen.

Vi skal have et bredt felt af fagligheder på banen og se på både landbruget og fødevareerhvervet. Forskerne skal arbejde på tværs, og vi skal samtidig have nedbrudt barriererne, så ny viden og teknologi kommer endnu hurtigere fra laboratorierne og ud i virkeligheden. Der er altid nye barrierer når du tester nye ideer af i større skala. Og så skal vi huske, at forskning og innovation tager tid. Derfor er det nu, vi skal speede op, hvis vi skal have kapaciteten til den forskning og innovation, som er nødvendig, understreger han.