Grønt eventyr med kæmpe eksportpotentiale

Uden politisk handling går vi glip af grønt eventyr med kæmpe eksportpotentiale, skriver Torben Möger Pedersen og Charlotte Jepsen i denne kronik.

Kronikken er bragt i Børsen d. 22. marts 2023.

Grøn brint baseret på grøn strøm fra nye vindmølleparker kommer til at spille en nøglerolle i den grønne omstilling. Både som direkte input i industrien og som videreforædlede power-to-xprodukter til omstilling af bl.a. landbrug og transporterhverv. Det åbner for et nyt vindeventyr 2.0, og for at Danmark kan blive storeksportør af grøn brint og dermed også en vigtig bidragsyder til at reducere CO2-udledningen i landene omkring os.

Det understøttes af en ny markedsvurdering, vi har foretaget i CIP Fonden. Den viser, at Danmark har særlige konkurrencefordele, som kan udmøntes i et langsigtet eksportpotentiale på 100 mia. kr. årligt. Det er især Tyskland, Holland og Belgien, som alle har et erklæret behov for at importere brint, der vil være de store aftagere.

Forudsætningen for at realisere eksportpotentialet er imidlertid, at der hurtigt træffes politiske beslutninger om en brintrørsinfrastruktur i Danmark med forbindelser til udlandet, og at de regulative rammer kommer på plads. Ellers risikerer vi at gå glip af en historisk mulighed for at blive storeksportør af grøn brint, og vi mister muligheden for at blive en væsentlig aktør i Europas grønne omstilling på dette område.

Andre er i fuld gang

Det haster mere end de fleste aner med politisk handling. Landene omkring os er allerede i fuld gang med at udrulle deres brintstrategier og planlægge den brintrørsinfrastruktur og de hovedlandeveje, der skal bringe brinten til markedet.

Det så vi et konkret eksempel på, da det tyske energiselskab RWE og norske Equinor i starten af året indgik en aftale om et undersøisk brintrør gennem dansk søterritorie, som skal forsyne Tyskland med i første omgang blå brint fra Norge. Energikrisen har accentueret den udvikling, og både Tyskland, Holland og Belgien har fremskredne planer om udvikling af en brintrørsinfrastruktur med udlandsforbindelser, som skal sikre brint til de store industriområder og skibsfarten. Det indebærer også udbygning i Nordsøen, hvor Tyskland og Holland i fællesskab har søgt EU-midler til en forbindelse til havvindparker med mulig brintproduktion i Nordsøen.

Nordsøens fordel

Netop Nordsøen er en af Danmarks styrkepositioner i den grønne omstilling. Adgangen til områder
med lav havdybde og gode vindforhold betyder, at vi har de laveste omkostninger til produktion af vedvarende energi blandt Nordsølandene, og hvis vi producerer brinten i stor skala på dedikerede brintøer tæt ved de store aftagerlande, bliver omkostningsfordelen endnu større.

Når det haster med politiske beslutninger, er det, fordi det betyder noget at være først eller blandt de først

Vores markedsvurdering viser, at der er et marked for danske brintøer i Nordsøen, hvis eneste formål er at producere brint til Tyskland, Holland og Belgien.

Sådanne brintøer kan etableres sideløbende med de politisk bestemte energiøer, og de kan opføres på kommercielle vilkår, som det skete med udbygningen af olie- og gasfelterne i Nordsøen.

Den mulighed er et resultat af, at vi i Danmark er langt med den grønne omstilling og ifølge Energistyrelsen kan blive selvforsynende med grøn strøm allerede i 2027. Så vi får snart overskydende energi at lave brint af. Og vi har potentiale til at producere mere vedvarende energi – ikke bare til glæde for Danmark, dansk vækst og beskæftigelse, men også for de omkringliggende lande.

First-mover fordele

Når det haster med politiske beslutninger, er det, fordi det betyder noget at være først eller blandt de første. En brintrørsinfrastruktur er adgangen til markedet – brinten skal jo transporteres, og det sker primært via rør. De lande, der først anlægger infrastrukturen, påvirker markedet og afsætningskanalerne, som andre lande så kan koble sig på. Og som det ser ud i øjeblikket, er det navnlig Tyskland og Holland, der får en hovedrolle i at anlægge fremtidens hovedlandeveje for transport af brint i Nordeuropa.

Med de konkurrencefordele Danmark har særligt i Nordsøen, er det spildte muligheder ikke at komme i gang og blive en del af udviklingen. Samfundet risikerer at gå glip af en kæmpe energieksport baseret på vedvarende energi, hvor ressourcerne ikke udtømmes, som med f.eks. olie og gas.

Vi risikerer at miste muligheden for at etablere højproduktive arbejdspladser, som i mange tilfælde vil ligge uden for de store byer. Og vi risikerer at miste muligheden for at blive en markant aktør i den grønne omstilling af tung industri og transport i Nordeuropa og understøtte lavere klimaemissioner –også uden for landets grænser.

Vi har tre anbefalinger til regering og folketing: Sæt gang i planlægningen af en brintinfrastruktur med eksportforbindelser til udlandet, som tager afsæt i de omkringliggende landes langsigtede importbehov. Sæt fart på udbygningen af den vedvarende energi, som er grundlaget for produktionen af grøn brint. Og skab rammerne for kommerciel storskalaproduktion af grøn brint i Nordsøen.

Kort sagt: A little less conversation, a little more action, please.

Torben Möger Pedersen er administrerende direktør i PensionDanmark og formand i CIP Fonden og Charlotte Jepsen er ledende partner i CIP Fonden