Ny markedsvurdering: Eksport af dansk brint kan gøre Europa grønnere og Danmark rigere
Pressemeddelelse:
Danmark kan blive storeksportør af grøn brint og dermed en vigtig bidragsyder til at reducere CO2-udledningen i landene omkring os. Danmark har særlige konkurrencefordele i form af adgang til lavbundede arealer i Nordsøen med gode vindforhold, som kan udmøntes i et langsigtet eksportpotentiale på 100 mia. kr. årligt. Det viser en ny markedsvurdering fra CIP Fonden.
Grøn brint bliver en af fremtidens store energibærere og afgørende for den grønne omstilling. Grøn brint kan produceres fra vedvarende energi, og den er nødvendig for omstillingen af de tunge industrier, landbruget og transportsektoren. Grøn brint kan enten bruges direkte i industrielle processer, eller den kan omdannes til Power-to-X-produkter, som kan bruges i landbruget eller som grønt brændstof i fly- eller skibstrafikken. Grøn brint er bredt og internationalt anerkendt som en helt central del af den grønne omstilling.
I Danmark bliver vi tidligt selvforsynende med grøn strøm og brint. Det åbner for, at Danmark kan blive storeksportør af grøn brint og dermed også en vigtig bidragsyder til at reducere CO2-udledningen i landene omkring os.
Nordsøen er en af Danmarks styrkepositioner i den grønne omstilling. De store områder med lav havdybde og gode vindforhold i nærheden af de energikrævende industrier i Tyskland, Holland og Belgien, betyder, at det er attraktivt at producere vindmøllestrøm og brint i Nordsøen. Og hvis vi producerer brinten i stor skala på dedikerede brintøer tæt ved de store aftagerlande bliver omkostningsfordelen endnu større
siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet og formand for CIP Fondens advisory board for fremtidens energiinfrastruktur.
Netop Tyskland, Holland og Belgien har alle et erklæret behov for at importere brint og vil være de store aftagere. Den største udfordring er, at landene omkring os er langt fremme med at udrulle deres brintstrategier og lægge planer for den nødvendige brintrørsføring, og at Danmark på grund af manglende beslutninger risikerer at bliver hægtet af udviklingen. En brintrørsinfrastruktur er adgang til markedet og forudsætningen for, at der vil blive investeret i brint- og PtX-produktion.
I Danmark har vi muligheden for et nyt vind- og brinteventyr med store gevinster for det danske samfund, hvis vi udviser rettidig omhu med at planlægge den nødvendige infrastruktur og få reguleringen på plads. Nøler vi for længe, forsvinder fordelene
Siger medlem af CIP Fondens bestyrelse, Anders Eldrup og uddyber:
Ser vi fx til Tyskland er de allerede i fuld gang. Det tyske energiselskab RWE og norske Equinor indgik i starten af året en aftale om et undersøisk brintrør gennem dansk søterritorium, som skal forsyne Tyskland med i første omgang blå brint direkte fra Norge. Og Tyskland har sammen med Holland søgt EU-midler til en forbindelse til havvindparker med mulig brintproduktion i Nordsøen
Det handler ikke alene om dansk regulering. EU-reguleringen er også vigtig, og vi kan lære af historikken i EU. EU var tidligt langt fremme med solceller, men produktionen flyttede til Kina. EU var også tidligt ude med chipproduktion, men produktionen flyttede til Taiwan. Og EU er med verdens dominerende bilindustri først nu ved at komme igang med at udvikle batterier til elbiler, som for en stor dels vedkommende produceres i Kina, Sydkorea m.v.
Næste korsvej er grøn brint, som bliver helt central i forhold til CO2-reduktion, energiforsyning og udviklingen af fremtidens industrier. For Danmark og EU er det afgørende, at vi ikke misser det denne gang. Rammevilkårene for udviklingen af grøn brint fra Nordsøen og Østersøen vil komme til at determinere dette
understreger Anders Eldrup.
Markedsvurderingen er den første af sin art og giver en unik indsigt i Danmarks muligheder for at blive eksportør af grøn brint. Vurderingen bygger på en kvalificering af brintbehovet hos vores nærmeste naboer og det danske produktionspotentiale frem mod 2050 og er baseret på Energistyrelsens fremskrivninger, landenes officielle brintstrategier og egne beregninger og analyser. Markedsanalysen danner grundlag for en samlet plan for fremtidens brintrørs- og PtX-infrastruktur i Danmark, som CIP Fonden offentliggør i slutningen af maj måned.
De mere detaljerede konklusioner i markedsvurderingen er:
- At Danmark bliver selvforsynende med grøn strøm fra 2027 og med grøn brint fra 2030. En ganske betydelig overskudsproduktion åbner for eksport.
- At Danmark har unikke konkurrencefordele i Nordsøen og kan producere vedvarende energi til omkostninger, som er op til 10 procent lavere end hos vores nærmeste naboer. Det skyldes adgang til et stort lavbundet areal med gode vindforhold i Nordsøen, som er velegnet til energiproduktion. Det betyder også noget, at vi i Danmark – modsat fx Tyskland – er langt i den grønne omstilling og hurtigt bliver selvforsynende.
- At det eksisterende brintmarked er langt større end Danmarks eksportpotentiale. Det vokser med tiden, og hvis Danmark udnytter sit potentiale for vedvarende energi, er der et eksportpotentiale på op til 100 mia. kr. årligt fra en ressource, som i modsætning til olie og gas er vedvarende og ikke udtømmes.
- At de danske omkostningsfordele er størst ved storskala brintproduktion på dedikerede brintøer – op til 15-20 procent billigere – sammenlignet med onshore-produktion.
- At landene omkring os er langt fremme med at udrulle planer for den fremtidige brintrørsinfrastruktur, og Danmark er p.t. ikke en del af planerne. Derved risikerer Danmark at blive hægtet af udviklingen.
Yderligere kommentarer fås ved henvendelse til CIP Fondens ledende partner, Charlotte Jepsen (4193 3198, ).