Gevinsterne i brintøkonomien er store, men det kræver handlekraft

Dune and coast panorama

Interview

Med Nordsøen har Danmark en kæmpeaktiv i fremtidens brintøkonomi. Men det kræver handling nu. Som first-mover får man afgørende indflydelse på infrastrukturen.

Som topembedsmand og DONG-direktør gennem adskillige tiår er Anders Eldrup vant til at udtrykke sig høvisk og diplomatisk, men når det gælder behovet for en national strategi for brint-infrastrukturen, tøver han ikke med at bruge ordet “nu”. Med CIP Fondens foreløbige analyser af de samfundsmæssige muligheder i dansk PtX-produktion, kan fonden give politikerne et godt beslutningsgrundlag. Nu handler det om, at politikerne tager imod. Med Anders Eldrups ord er området en af de korsveje, som får signifikant betydning for vores samfund.

Da olie- og gasressourcerne i Nordsøen blev fordelt fik Danmark kun en beskeden andel. Men når det kommer til en af fremtidens energikilder – grøn brint – er Danmark anderledes gunstigt stillet med vores store havområder. Det giver os nye muligheder, som vi bør udnytte mest muligt.

Anders Eldrup, bestyrelsesmedlem
i CIP Fonden

Det her er et område, som vil være bestemmende for hvilket velstandsniveau, vi kan have i Danmark om 25 år. På europæisk plan er det overordnede billede ved at tegne sig. Vi kan få en vigtig indflydelse på europæisk energiforsyning, men det er helt afgørende, at vi snarest muligt har en plan fra dansk side. Men indtil videre mangler en sådan plan. Det er mit håb, at CIP Fondens analyser kan bidrage til at løse det problem, siger Anders Eldrup, som er bestyrelsesmedlem i CIP Fonden.

Grøn brint kan blive en af Danmarks vigtige eksportvarer i 2050, konkluderer en foreløbig analyse, der har set nærmere på efterspørgslen efter brint og PtX-produkter samt mulighederne for placere brintøer i den danske del af Nordsøen. På brintøerne skal energien fra vindmøller gennem elektrolyse omdannes til grøn brint, som skal transporteres i pipelines til de store energiområder i Nordtyskland og Holland.

Europæisk top giver medvind til vind

Afsættet er den ændrede verdenssituation. I årevis var store dele af Europas energiforsyning baseret på billig russisk gas. Det blev endegyldigt ændret i februar 2022. Og selv om især Tyskland i rekordtempo bygger terminaler til at modtage flydende naturgas – i fagsprog LNG, Liquid Natural Gas – vil det langt fra dække hele Europas energibehov.

Den sikkerhedspolitiske situation har på den måde trykket speederen i bund på den grønne omstilling. Vejen væk fra fossile brændstoffer. Og det åbner spændende perspektiver set med danske øjne.

Anders Eldrup understreger omkalfatringen af den europæiske energiforsyning med et snapshot fra topmødet sommeren 2022, hvor man blev enige om Esbjerg-deklarationen.

Her blev man enige om en udbygning med havvind på 150 GW i Nordsøen og senere i Marienborg-erklæringen om op til 50 GW i Østersøen. Tal, der skal sammenholdes med, at den samlede kapacitet, der er installeret de sidste tyve år, er på omkring 20 GW.

På få år skal vi altså nu tidoble kapaciteten. Og det var altså ikke traditionelle vindmølleentusiaster, Mette Frederiksen stod sammen med i Esbjerg. Det var EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, Tysklands kansler Scholz, Hollands statsminister og flere andre. Beslutningen om udbygningen kunne simpelthen ikke vedtages på højere niveau, siger Anders Eldrup.

Den massive satsning på vind bringer Danmark i en gunstig position. Vi har både meget hav, og godt hav, som er særdeles velegnet til vindmøller.

Helt banalt fordi det blæser. Og også fordi Nordsøen er lavbundet og har en sandbund, som gør det nemt at hamre pæle ned i. Begge dele er faktorer, som har positiv betydning for anlægsudgifterne.

Og endelig ligger den danske del af Nordsøen tæt på de store industriområder i Holland og Tyskland, hvor der er behov for energien. Det er den kemiske industri og den tunge industri her, som kræver store mængder energi, siger Anders Eldrup.

Elektricitet kan ikke løse alle energibehov

Her kommer den afgørende ændring i dansk energipolitik. Vi har vænnet os til at se på havvind fra Nordsøen, som kilden til dansk elforsyning, men potentialet er langt større.

Den gamle måde at tænke på handler om el. Vi sætter en masse møller op og får sendt strømmen ind til land med et tykt kabel. Her kommer øerne i Nordsøen ind i billedet. Men herfra skal vi tænke nyt. Når vi har dækket vores eget energibehov, skal vi bygge brintøer i næste fase. Og det vil være helt anderledes. Her skal vi bruge strømmen til at lave brint, og så skal brinten transporteres i land i rør, siger Anders Eldrup.

Det er langt billigere at transportere brint i rørledningen end el i kabler. Og i takt med at gassen bliver udfaset, bliver der behov for brint.

Nok bliver samfundet elektrificeret, men intet tyder på, at den tunge trafik, hverken til søs eller på land, kan klares med el. Det samme gælder flytrafikken. 

Oveni kommer den tunge industri og den kemiske industri, som har behov for stærke energikilder til de produktioner, hvor man skal have meget høje temperaturer.

Her er el energimæssigt ikke kraftfuld nok. Derfor kommer der til at være stort behov for brint og en række e-fuels, som er lavet på brint, siger Anders Eldrup.

Med solenergi vil det billigste sted til brintproduktion være de meget solrige lande. Her har Mellemøsten oplagte muligheder. Men udover godt med blæst, lavbundet hav og sandbund har Nordsøen sin beliggenhed med sig. For der er kort til de brint-krævende industrier i Tyskland og Holland.

Vi har de gunstige betingelser på Nordsøen, men som samfund skal vi tage et valg. Enten skal vi forsøge at opbygge den helt nye industri herhjemme, hvor vi får gavn af brint fra Nordsøen, eller også skal vi eksportere grønt brint og tage os betalt for det, siger Anders Eldrup.

Den store joker er timingen. De enorme investeringer i infrastrukturen er afhængige af, at der er aftagere. Teknologien er der allerede og vil blot blive mere moden de kommende år. Men infrastruktur, aftagermarked, rammebetingelser og kapitalfremskaffelse skal spille sammen for at sætte brinttoget i fart.

Store fordele som first-mover

Til gengæld er det ikke et enten-eller, når det handler om, hvor de store rør fra Nordsøen skal gå i land. I analyserne fra CIP Fonden opereres der både med en pipeline ind til Danmark og pipelines til Tyskland, Holland og Belgien.

Der er stadig masser af usikkerheder og risici. Men gevinsterne for det danske samfund er også oplagte. Og nøler vi for længe, forsvinder fordelene, betoner Anders Eldrup.

Der er tale om massive infrastrukturinvesteringer i de pipelines, der skal føre brinten i land. Til gengæld vil driftsomkostningerne være lave.

Hvis vi er tidligt ude, har vi muligheden for at være med til at påvirke afgørende dele af hele den europæiske infrastruktur og det vil give os en gevinst som land. Vi har en stor del af det havareal, som skal til for at producere brint på havvind. Det skal vi have noget ud af. Derfor er det afgørende at rykke hurtigt, så vi får sat os på den afgørende infrastruktur. Det kan kun lykkes, hvis vi meget snart får en plan for hvad vi vil, siger Anders Eldrup.

Han har selv oplevet, hvad der sker, når man bliver afhængig af andres infrastruktur. I hans tid som direktør for DONG Energy havde selskabet gasproduktion i den nordlige del af den danske del af Nordsøen. Produktionen var dog ikke så stor, at det kunne betale sig at etablere en selvstændig pipeline.

Samtidig havde Mærsk gasproduktion på Tyra-feltet, og de havde en pipeline. Der måtte jeg så ned og banke på og forhandle på plads, at vi kunne koble os på deres ledning. Efter lang tids snak fik vi lov, men vi kom også til at betale for det, fortæller Eldrup, der stod i spidsen for DONG Energy fra 2001 til 2012.

Naturgasnettet kan bruges igen

Analysen fra CIP Fonden tegner en brint-infrastruktur op, hvor vi både får en brint-forbindelse i land i Danmark og samtidig får lagt nye rør til de store europæiske industriområder. Eksporten af brint kan sagtens ske samtidig med, at vi også indenlands opbygger nye brintindustrier.

Herhjemme kommer vi blandt andet til at bruge grøn brint til at producere ammoniak og gødning til landbruget. Det vil også bidrage til omstillingen af landbruget, siger Anders Eldrup.

Der er allerede omkring 50 PtX-projekter i Danmark, og selvom det ikke bliver alle projekterne, som kommer i mål, vil der være oplagte fordele ved at have både adgang til brint og adgang til en brintinfrastruktur i Danmark.

Langt størsteparten af projekterne er i Jylland, tæt på Nordsøen. På den måde kan brintøkonomien som en sidegevinst være med til at revitalisere de områder af Danmark, som gennem flere tiår har været præget af udkantsproblemer.

Bare tag Esbjerg, som er hjemsted for to af de største danske brintprojekter. Alene de to projekter vil give overskudsvarme til at sikre fjernvarme til hele byen, siger Anders Eldrup.

I den nationale infrastruktur vil det være oplagt at bruge naturgasnettet. Rent teknisk vil man med en coating kunne benytte gasnettet til brint. Men det vil næppe være realistisk. Anders Eldrup ser det som mere realistisk, at der fremover vil blive transporteret biogas i det net, som blev etableret, da man tog naturgassen i land.

Alligevel er naturgasnettet et aktiv for et nyt brintnet. For man kan formentlig benytte dele af tracheet. Jorden der huser naturgasnettet er eksproprieret for godt fyrre år siden, og modsat vindmøller giver de store rør hverken støjgener eller visuelle gener for naboerne.

Men der er også behov for at se på rammebetingelserne, hvis vi skal opbygge en national industri i relation til brintproduktionen.

Hvis vi skal have PtX-fabrikker, er vi nødt til at se på rammebetingelserne. Hvis man kører som hidtil, hvor alle skal betale det samme for strøm, kommer der ikke en eneste anlæg. Vi er nødt til at gøre som på andre områder, hvor man får rabat, når man køber stort ind, siger Anders Eldrup.

Også når det gælder infrastrukturen i Nordsøen, efterlyser han en pragmatisk tilgang.

Energiøerne, som skal sikre strøm til Danmark, er oplagte at betragte som samfundskritisk infrastruktur, mener Anders Eldrup.

Anderledes forholder det sig med de brint-pipelines, som skal forbinde de kommende brintøer, hvis hovedsigte er eksport af brint. Her er det ikke samfundskritisk infrastruktur. Der vil være behov for risikovillig kapital. Her peger Anders Eldrup på en model, der minder om olie- og gaskoncessionerne i Nordsøen.

Efterlyser politisk handlekraft

Med det nye regeringsgrundlag trækker Anders Eldrup linjen tilbage til slutningen af 1970’erne. Dengang han selv var ung embedsmand, da der kortvarigt var en SV-regering i 1978-79.

Med den første energikrise gik det op for os, hvor uheldigt det var, at vi havde gjort os afhængig af olie fra Mellemøsten. Vi havde fundet olie og naturgas i Nordsøen og etablerede DONG til at få gassen i land. Fra centralt hold tegnede man nogle streger på et kort og fik anlagt et naturgasnet, hvor der blev tilslutningspligt i de byer, der lå tæt på nettet. Det var en noget bastant, men også en effektiv tilgang, som vi har nydt godt af i mange år, siger Anders Eldrup.

Den energipolitiske satsning i 1970’erne førte faktisk til, at Danmark i en kort periode i slutningen af 90’erne var nettoeksportør af energi, lyder pointene fra Anders Eldrup.

Det kan vi blive igen, hvis vi udnytter vandet og vinden omkring Danmark på den bedst mulige måde. Det kræver mod og ny handlekraft, mener han.