Sådan får vi lave, stabile energipriser

Giv os klare visioner og klare rammevilkår. Der er ingen grøn omstilling uden grøn infrastruktur, skriver Torben Möger Pedersen og Charlotte Jepsen i denne kronik.

Kronikken er bragt i Berlingske den 19. december 2022

Det haster med en udrulningsplan for den fremtidige brint- og PtX-infrastruktur – ellers risikerer Danmark at blive en blindtarm i det europæiske energisystem

Det pauvre udkomme af COP 27 viser med al ønskelig tydelighed behovet for politisk vilje og handling. Intet tyder nemlig på, at vi når Parisaftalens mål om at begrænse den langsigtede temperaturstigning til under 1½ grad med den nuværende kurs.

Og markedet klarer det ikke alene. Reduktionsmål, sektorkrav og anden regulering er væsentlige drivere for den grønne omstilling. Derfor er det positivt og en erkendelse af, at klimakrisen ikke løser sig selv, at klimaet står højt på den politiske agenda hos de fleste danske politikere.

Der er grund til at kippe med flaget. I Danmark har vi sat ambitiøse mål – både for CO₂-reduktioner, for hvornår vi skal være klimaneutrale og for udbygning af den vedvarende energi (VE).

Skal vi i mål med den grønne omstilling, er det ikke nok at have planer for blandt andet udbygning af havvind, solparker og biogasanlæg. De nye, grønne energiformer skal også forbindes med en velfungerende infrastruktur af rør og ledninger, og der skal udvikles robust og langtidsholdbar regulering for brugen af infrastrukturen.

Det lægger sporene for kommende markedsadgang. Kun derved kan Danmark høste gevinsterne ved den grønne omstilling og få en stærk markedsposition på fremtidens energimarked med de fordele for samfundsøkonomien, dansk beskæftigelse og danske virksomheder, det indebærer.

Infrastruktur skal være en del af grundlaget

Den nye regering bør hurtigt få planlagt den infrastruktur, der skal understøtte de nye markeder for grønne brændsler og få vedtaget en lovgivning, der giver aktørerne i markedet sikkerhed for de rammevilkår, der gælder for deres investeringer og aktiviteter.

Værdien af klare rammevilkår er særlig vigtig nu, hvor usikkerheden er ekstraordinært stor med historisk høj inflation, krig i Europa, fortsatte forstyrrelser i forsyningskæderne og massive geopolitiske spændinger.

Succesfuld udbygning af vedvarende energi kræver en handlingsplan for den nødvendige infrastruktur. Der er det seneste år truffet vidtrækkende politiske beslutninger om VE, forsyningssikkerhed og grøn omstilling. Kernen i beslutningerne er elektrificering og integration af grøn energi fra volatile kilder som vind og sol sammen med nye teknologier som brint og PtX.

I omstillingen til CO₂-neutrale energikilder får brint en afgørende betydning. Brint sikrer, at vi får noget ud af de mange gigawatt, som vind og sol kan producere i perioder med lavt energiforbrug. Og med brint og PtX-produkter kan vi omstille de sektorer og industrier, der ikke kan elektrificeres som flytransport, skibstrafikken og dele af landbruget med grøn gødning.

Brintinfrastrukturen er således en afgørende komponent i det fremtidige energisystem og en forudsætning for, at den massive udbygning af VE til lands og på havet kan omsættes til grønne brændsler. De store beslutninger om VE-kapacitet kræver derfor beslutninger om den infrastruktur, der skal forbinde den grønne energi med aftagere i Danmark og udlandet og forbinde de nye energiformer. Ellers risikerer vi at brænde inde med de mange gigawatt energi, og vejen til klimaneutralitet kan blive lang og økonomisk tung.

Andre er længere fremme

Der tegner sig et billede af, at Danmark kan få en central rolle i en fremtidig nordeuropæisk brintøkonomi med betydeligt eksportpotentiale til blandt andet Holland, Belgien og Tyskland.

Danmark har en styrkeposition med de lavbundede arealer i Nordsøen og attraktive vindforhold, som egner sig godt til effektivt at levere den energi, som den grønne el- og brintproduktion kræver.

I Danmark har vi både den nødvendige viden og virksomhederne til at blive foregangsland, som vi har været det på vindmøller. Men vi er det ikke endnu. Andre europæiske lande er langt fremme med at planlægge infrastruktur. Regeringerne i Tyskland og Holland har planer om udbygning af en brintrørsinfrastruktur, og Belgien har allerede den første energiø i udbud.

Derfor skal infrastrukturen og rammevilkårene hurtigt på plads. En afventende tilgang til udbygning overlader initiativet til andre lande, som kommer til at bestemme, hvor de fremtidige energihus i Europa skal placeres, og hvem der skal producere fremtidens grønne energi. Infrastrukturen bestemmer adgangen til markederne.

Muligt grønt eksporteventyr

Hurtig handling giver mulighed for, at danske virksomheder og det danske samfund kan høste store gevinster. Netop fordi brintmarkedet vil være et business-to-business-marked med få aftagere, har det en fordel at være først. Oveni vil der være en kommerciel præmie ved at levere til de industrier, der er under størst pres for at konvertere fra fossilt til grønt. Grøn brint kan blive et dansk eksporteventyr.

Det forudsætter, at der meget hurtigt sker en langsigtet planlægning af brintinfrastrukturen, og at rammevilkårene er kendte, stabile over tid og understøtter investering i grøn energi og infrastruktur. Det vil reducere usikkerheden og omkostninger hos private investorer og dermed understøtte de private investeringer. Rettidig planlægning og regulering er således en afgørende konkurrenceparameter, da omkostninger til etablering af anlæg og transport af energi er nogenlunde ens på tværs af de nordeuropæiske lande.

Der er en god »business case« for Danmark at planlægge og investere tidligt i brintinfrastruktur og tænke reguleringen sammen med behovet i elnettet. Som det tidligere er dokumenteret af Dansk Energi (nu Green Power Denmark), kan samfundet spare 30 procent på udbygning af elnettet ved at maksimere kapacitetsudnyttelsen af VE gennem intelligent regulering.

I forhold til potentielle indtægter fra arealerne i Nordsøen til den danske stat har det stor betydning, at udbygningen af energiinfrastrukturen sker hurtigt. Lande som Holland og Belgien har fremskredne planer om placering af energiøer tæt ved det danske søterritorie, hvilket kan påvirke værdien af danske koncessionsaftaler og eventuelle fremtidige skatteindtægter, hvis de andre landes planer realiseres tidligt, og de får lagt adgangen til markederne først.

Hvis Danmark får en stærk position på brintmarkedet, vil det skabe både arbejdspladser i Danmark og skatteindtægter til det danske samfund. Sidst, men ikke mindst, vil hurtig udbygning af energiinfrastrukturen styrke forsyningssikkerheden i Danmark og gøre os uafhængige af energi fra lande, vi ikke deler sikkerhedsinteresser med, som for eksempel Rusland.

Som i 1970erne

Energipolitik er igen blevet en central del af den politiske dagsorden. Den aktuelle situation kan på mange måder sammenlignes med 1970erne. Dengang udsprang energikrisen af mangel på olie på grund af den politiske situation i Mellemøsten. I dag er energikrisen skabt af Putins utilgivelige krig i Ukraine. Dengang var svaret naturgas og udbygningen af et naturgasnet i Danmark. I dag er svaret vedvarende energi i form af energiøer og udbygning af infrastrukturen med stærke forbindelser til udlandet.

Dengang havde energikrisen negative økonomiske konsekvenser for alle dele af samfundet. Sådan er det også i dag. Husholdninger og erhvervsliv oplever stigende udgifter til energi, og vi ser med stor sandsynlighed ind i en recession.

Derfor står det nye folketing ved en skillevej. Vi kan i Danmark fortsætte med småskridts-politik og afvente, at nogen efterspørger grøn brint og de nye PtX-produkter. Eller vi kan tænke langsigtet og visionært og komme hurtigt udover stepperne med en brint- og PtX-infrastruktur og fremrykke tidspunktet for selvforsyning og energiuafhængighed. Dermed er vejen banet for lave, stabile energipriser med de fordele for husholdninger og erhvervsliv, det giver.

Torben Möger Pedersen er administrerende direktør i PensionDanmark og formand i CIP Fonden og Charlotte Jepsen er ledende partner i CIP Fonden