God inspiration at hente fra klimatilpasning i andre lande

Klimaforandringer rammer bredt og kræver tilpasning overalt. Vi står derfor ikke alene med udfordringen og kan også lære noget af, hvordan andre gør.  

Europa er det hurtigst opvarmende kontinent og oplever stigende økonomiske og menneskelige tab som følge af klimaforandringer – i form af hedebølger og tørke, men også det modsatte, nemlig mere vand og oversvømmelser. Omkring 80 pct. af EU-borgerne har oplevet en eller flere ekstreme vejrhændelser inden for de seneste fem år, og 85 pct. finder det nødvendigt at finde finansiering til klimatilpasning hurtigt for at udgå højere udgifter i fremtiden. Så klimatilpasning er højt på de europæiske borgeres dagsorden.  

Danmark er økonomisk set blandt de mest udsatte lande målt pr. indbygger i Europa – særligt på grund af kystnær oversvømmelsesrisiko, og 68 pct. af danskerne finder, at klimatilpasning bør være en national prioritet.  

CIP Foundation har set nærmere på eksempler fra andre lande og hvordan de arbejder med klimatilpasning, strategisk, organisatorisk og finansielt. Analysen fokuserer på de europæiske rammer og finansieringsmekanismer for klimatilpasning, nationale tilgange, og viser konkrete eksempler fra bl.a. Holland, Tyskland, Storbritannien, Sverige, og Frankrig. 

Flere andre lande har en stærk, central styring af klimatilpasningsindsatsen, men fælles er, at mange led er i gang, og at flere strategier er i spil samtidig. Der findes ikke én dækkende strategi, og klimatilpasning er ikke noget, der bare kan overstås, men en løbende og adaptiv tilpasning i forhold til behov, der vokser over tid.     

Der er flere elementer fra andre lande at lade sig inspirere af:  

• Nationalt klimatilpasningsråd – både Sverige og Storbritannien har et råd af eksperter til at rådgive regeringen om klimatilpasningsbehovet, vurdere indsatsen og komme med forslag til nye, nationale tiltag. I Danmark spiller Klimarådet denne rolle i forhold til grøn omstilling. 

• Klimafond – bl.a. Holland arbejder med en finansieringsfond og finansieringsfacilitet uden for de årlige finanslove til at arbejde med og understøtte regionale klimatilpasningstiltag, som oftest løber over en længere tidsperiode.  

• Blandet finansiering – i stort set alle lande ses en blandet finansiering af klimatilpasning med bidrag fra de nationale, skattefinansierede budgetter, regionale eller kommunale budgetter og fra mere lokale vandtakster med særligt klimatilpasningstillæg.    

• Incitamenter til mere klimatilpasning – i Storbritannien er der i erstatninger fra oversvømmelser knyttet et element med indbygget klimatilpasning i genopbygningen, ”Build Back Better”. 

• Begyndende erfaringer med at trække sig tilbage fra eller omdanne udsatte områder – ikke alt kan beskyttes mod oversvømmelser, og der begynder at være eksempler fra Sverige, USA og Frankrig på, hvordan man planlægger og gennemfører tilbagetrækning i områder med ejendomme, eller fx omdanner tidligere industriområder til nye formål med indbygget klimatilpasning.  

Den europæiske investeringsbank, EIB, har også spurgt europæerne, hvordan de synes klimatilpasningen bør finansieres, og her peger flest på, at den bør dækkes af dem, der bidrager til klimaforandringerne, dvs. en form for ”forurener betaler”, hvor virksomheder og industrier, der udleder CO_2, skal bidrage, og næsten lige så mange peger på en solidarisk og ensartet betaling for klimatilpasningen.    

Analysen viser eksempler på tilgange og link til, hvor man finder mere information om de enkelte lande og finansieringsprogrammer.  Klimatilpasnings i andre lande