Vores projekt:
Et bæredygtigt Danmark

I CIP Fonden udtænker og implementerer vi langsigtede projekter, der understøtter transformationen af det danske samfund i en mere bæredygtig retning. Vi er en uafhængig og almennyttig forening, der leverer konkrete og implementerbare løsninger for en langsigtet omstilling af det danske samfund.

Vores mål er at sikre, at næste generation oplever et bæredygtigt Danmark, der er bedre stillet med en 100% grøn landbrugs- og fødevaresektor, med intelligente digitale løsninger i den offentlige sektor og med en fremtidssikret infrastruktur og et samfund med sammenhængskraft. Vi kalder os selv en handletank.

Læs CIP Fondens seneste rapport her:

Forside, Havne og havvind

Ny rapport fra CIP Fonden viser, at de danske havne ikke har den fornødne kapacitet til at indfri de danske mål for udbygning af havvind. Kombinationen af underdimensionerede havne, en usikker og ujævn planlægning af den danske havvindudbygning og relativt få havnearealer gør, at der vil opstå betydelige flaskehalse i udbygningen, som risikerer at blokere for indfrielsen af klimamålene og dermed også det netop offentliggjorte udbud af danmarkshistoriens største havvindudbygning.

Tilmeld nyhedsbrev

Vores tilgang

I CIP Fonden vil vi bringe virksomheder og organisationer sammen om projekter og investeringer, der ruster Danmark. Vi etablerer partnerskaber med erhvervslivet, ministerier, regeringen, universiteter og andre relevante aktører. Partnerskaberne udgør fundamentet for de projekter, vi udvikler og implementerer.

Projekter

I CIP Fonden udvikler og leverer vi konkrete projektforslag til bæredygtige løsninger på grundlæggende, strukturelle samfundsudfordringer inden for landbrug/fødevarer, digitalisering og infrastruktur.

Fælles for de projekter, vi udvikler i CIP Fonden er, at de tager afsæt i vores styrkepositioner i Danmark og har et reduktionspotentiale for det danske samfund. Vores ambition er at udvikle og igangsætte bæredygtige samfundsprojekter, der kan give Danmark en teknologisk førerposition og styrke eksportpotentialet.

Organisering

CIP Fonden er stiftet af seniorpartnerne i Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og etableret som en almennyttig forening, der fungerer uafhængigt af politiske- og kommercielle interesser. Fonden ledes af en uafhængig bestyrelse med 6 medlemmer og med Torben Möger Pedersen som formand.

Den daglige ledelse af fondens aktiviteter varetages af ledende partner, Charlotte Jepsen.

Medlemmer

Foreningens medlemmer er virksomheder, organisationer og personer med interesse i at bidrage til den langsigtede transformation af det danske samfund.

Vi tilbyder medlemmerne at få indflydelse på og deltage i de projekter, fonden udvikler og igangsætter.

pensiondanmark-logo-png
1200px-Vestas
MoalemWeitemeyerBendtsen

Om CIP Fonden

Vi vil bringe Danmark hurtigere i mål med den grønne omstilling.

Derfor har vi etableret CIP Fonden. CIP Fonden er en almennyttig forening, der er sat i verden for at omsætte vores ekspertise og globale erfaring med udvikling og implementering af grøn omstilling i stor skala til konkrete strategier og handlingsplaner for Danmarks transition.

Vores fokus er at pege på områder i vores samfund, hvor det er nødvendigt at ruste Danmark til at imødekomme de udfordringer, vi ser ind i de næste 25 til 30 år. Både hvad angår klimaudfordringer, disruptive teknologier, forsyningssikkerhed og pres på vores velfærdssamfund.

Nyheder

DTU-analyse: Manglende klimasikring vil koste trecifret milliardbeløb
Nyt projekt om klimatilpasning
September 2024