DTU-analyse: Manglende klimasikring vil koste trecifret milliardbeløb

Pressemeddelelse

Hvis Danmark fortsat klimasikrer på nuværende niveau, vil det få uoverskuelige økonomiske konsekvenser for både samfundet og den enkelte borger. Det viser en ny analyse foretaget af DTU for F&P – forsikrings- og pensionsbranchen og CIP Fonden.

Læs hele analysen her.

Mere end 400 milliarder kroner vil det koste i tabte værdier og genopbygning over de næste 100 år, hvis ikke Danmark klimasikrer mod stormflod og skybrud på et langt højere niveau, end vi gør i dag. Økonomisk vil der være store gevinster at hente ved at investere i klimasikring nu.

Det er hovedkonklusionerne i en ny analyse foretaget af DTU for F&P – forsikrings- og pensionsbranchen og CIP Fonden. Analysen kortlægger for første gang, hvad det vil koste at klimasikre Danmark mod stormflod og skybrud, ligesom den også giver et første bud på den økonomiske gevinst ved at klimasikre Danmark mod de to typer oversvømmelser.

F&P opfordrer regeringen og Folketinget til at investere massivt i klimasikring:

Det er for sent at forebygge, når skaden er sket – det ved alle dem, der i de seneste par år har stået med ødelagte værdier og oversvømmede hjem. Klimaforandringerne er blevet konkrete for tusindvis af danskere, og vi skal som samfund investere massivt i klimasikring – og det skal ske nu. Vi har simpelthen ikke råd til at lade være, siger Kent Damsgaard, administrerende direktør, F&P.

CIP Fonden har været med til at understøtte udviklingen og finansiere den økonomiske model for analysens beregninger. Her mener ledende partner i CIP Fonden, Charlotte Jepsen, at analysen bør give anledning til at nytænke, hvordan organisering og finansiering af klimatilpasning gribes an fremover:

Rapporten taler sit tydelige sprog: Vi står over for en monumental udfordring, hvor Danmark i en nær fremtid vil opleve flere oversvømmelser som følge af både skybrud og stormfloder. Vand, uanset hvor det kommer fra, kender hverken til kommunegrænser eller grundskel, og vi står overfor omfangsrige skader, som vi skal forebygge. Her viser analysen, at der er en god business case i allerede nu at investere i robuste og effektive løsninger, der sikrer os på tværs af de forskellige typer oversvømmelser, siger ledende partner Charlotte Jepsen.

Analysen viser, at det i høj grad kan betale sig at investere i klimasikring, uanset om det er diger mod stormflod eller bassiner til opsamling af regn ved skybrud.

Beregningerne viser f.eks. en positiv nettogevinst ved at sikre mod en 20-års skybrudshændelse i dag, hvor hver 1 kr. investeret i klimasikring mod skybrud sparer samfundet for skader for 1,6 kr. Med stormflod er investeringscasen afhængig af, at man bygger digerne tilstrækkeligt højt. Et dige er uden effekt, hvis vandet kan komme ind over. Derfor kan det bedst betale sig at bygge tilstrækkeligt robust for at undgå den værst mulige hændelse.

Hvis ikke vi på alle niveauer i samfundet indser problemet og begynder at klimasikre over hele landet, bliver det alt, alt for dyrt på den længere bane. Selvfølgelig i kroner og øre – men menneskeligt vil omkostningerne også være enorme. Der er brug for en langt mere ambitiøs og målrettet klimasikring, så vi kan vi få bragt omkostningerne ved fremtidens heftige nedbør og voldsomme stormfloder ned, siger Kent Damsgaard.

Analysen viser også, at op mod 4.700 helårsboliger årligt er i fare for oversvømmelse efter skybrud allerede i dag. Det tal vil stige til næsten 6.000 årligt i 2050. For stormflod er stigningskurven stejlere: Antallet af berørte helårsboliger vil mere end fordobles på 25 år – fra knap 1.100 i dag til næsten 2.600 i 2050. I dag rammer stormflod sommerhusområderne hårdt, men i takt med at vandstanden i havene stiger, vil stormfloderne også nå byernes tættere bebyggelse, hedder det i analysen.

Boligejere vil blive ramt i hjemmet, små erhvervsdrivende på deres levebrød og kommunerne på den fælles infrastruktur. Vi vil mærke konsekvenserne på vores produktivitet, mobilitet og forsyning, så der er tydeligt behov for at se nærmere på fælles og langsigtede løsninger, der kan beskytte hele samfundet mod klimaskader. Derfor er denne rapport også blot startskuddet for CIP Fondens arbejde med, hvordan vi organiserer og finansierer klimatilpasning i Danmark – og hvordan vi deler regningen mest hensigtsmæssigt, siger ledende partner Charlotte Jepsen, CIP Fonden.

Analysen fastslår, at klimaskaderne og det vilde vejr rammer meget forskelligt og derfor rammer nogle dele af landet langt hårdere end andre. Ubalancen bekymrer F&P:

Nogle kommuner er allerede ved at segne under mængden af skader efter gentagne oversvømmelser. Som samfund har vi en fælles opgave med at beskytte de områder, der er truet af vand fra alle sider, for ingen kommune eller borger kan løfte den alene. Regeringen og Folketinget bør stå sammen om en national plan for, hvordan vi de kommende år klimasikrer Danmark, siger Kent Damsgaard.

Læs mere og følg med i CIP Fondens projekt om klimatilpasning her.