{"id":3687,"date":"2025-10-10T09:00:00","date_gmt":"2025-10-10T07:00:00","guid":{"rendered":"https:\/\/cipfonden.dk\/2025\/10\/08\/europas-oekonomi-og-groenne-omstilling-kraever-en-ny-tilgang-head-en-masse-til-investering\/"},"modified":"2026-08-03T15:28:41","modified_gmt":"2026-08-03T13:28:41","slug":"europas-oekonomi-og-groenne-omstilling-kraever-en-ny-tilgang-head-en-masse-til-investering","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/cipfonden.dk\/en\/2025\/10\/10\/europas-oekonomi-og-groenne-omstilling-kraever-en-ny-tilgang-head-en-masse-til-investering\/","title":{"rendered":"Europe\u2019s Economy and Green Transition Demand a New Approach to Investment\u00a0"},"content":{"rendered":"\n

Europa og Danmark kan fint konkurrere p\u00e5 forskning og venturekapital. Men vi skal investere anderledes og langt mere offensivt, s\u00e5 virksomheder med kritisk ny teknologi ikke flytter over Atlanten, n\u00e5r produktet skal kommercialiseres og skaleres, mener Rolf Kj\u00e6rgaard. <\/strong> <\/p>\n\n

Hvad nytter det at have en fornuftig pensionsopsparing, hvis man samtidig lever i et land og en region af verden, hvor \u00f8konomien er sakket bagud med alt hvad det indeb\u00e6rer for velf\u00e6rd og jobmuligheder, og man samtidig uden for sin d\u00f8r tydeligt kan se resultaterne af de ul\u00f8ste klima- og milj\u00f8kriser? <\/p>\n\n

Det er Rolf Kj\u00e6rgaard, bestyrelsesleder for partnerskabet Invest for Impact Denmark og direkt\u00f8r for V\u00e6kstfonden frem til 2022, som stiller tingene skarpt op. Hans centrale pointe er, at vi i Danmark og Europa radikalt skal \u00e6ndre vores tilgang til investeringer. Det er afg\u00f8rende, b\u00e5de for at l\u00f8se de \u00f8konomiske udfordringer Europa st\u00e5r over for og for at udvikle virksomheder med nye cirkul\u00e6re og b\u00e6redygtige teknologier. <\/p>\n\n

\n

\u201cVi har masser af relevant forskning i Europa, som er afs\u00e6ttet for v\u00e6kstvirksomheder. Problemet er l\u00e6ngere henne i \u00f8kosystemet. N\u00e5r id\u00e9erne skal udvikles, kommercialiseres og skaleres, kr\u00e6ver det store investeringer. Her svigter vi i Europa, og de teknologiske v\u00e6kstvirksomheder s\u00f8ger i stor stil mod USA,\u201d siger han. <\/p>\n<\/blockquote>\n\n

Det koster. For det er f\u00f8rst, n\u00e5r virksomhederne er store, de leverer den samfundsm\u00e6ssige v\u00e6rdi med v\u00e6kst, job og indt\u00e6gter for b\u00e5de ansatte, aktion\u00e6rer og statskassen. <\/p>\n\n

Europ\u00e6isk udfordring<\/strong> <\/h2>\n\n

Rolf Kj\u00e6rgaard peger p\u00e5 tre afg\u00f8rende elementer i \u00f8kosystemet for v\u00e6kstvirksomheder, som han mener er afg\u00f8rende for, at vi som samfund kan frembringe virksomheder med nye banebrydende teknologier og h\u00f8ste den samfunds\u00f8konomiske gevinst. Det er forskningen, adgangen til kapital og den eksisterende industri. <\/p>\n\n

\n

\u201cN\u00e5r vi ser p\u00e5 forskningen, er vi rigtig gode i Europa. Det viser b\u00e5de antallet af patenter og videnskabelige artikler. Inden for biotech, pharma, klima- og milj\u00f8teknologier er vi helt p\u00e5 h\u00f8jde med USA, og p\u00e5 nogle omr\u00e5der endda bedre. Venturekapitalen til at underst\u00f8tte virksomhederne i den f\u00f8rste fase er ogs\u00e5 til stede. Her er der b\u00e5de business angels og fonde,\u201d siger han. <\/p>\n<\/blockquote>\n\n

Rolf Kj\u00e6rgaard forts\u00e6tter: <\/p>\n\n

\n

\u201cUdfordringen er kapital, n\u00e5r ideerne for alvor skal kommercialiseres og skaleres. Her taler vi om bel\u00f8b p\u00e5 100 millioner euro eller mere i hver investeringsrunde. N\u00e5r du ser p\u00e5 de fonde, der kan l\u00f8fte det, s\u00e5 er der to i Europa og 45 i USA,\u201d siger han. <\/p>\n<\/blockquote>\n\n

N\u00e5r det g\u00e6lder den eksisterende industri, b\u00f8r Europas store, etablerede virksomheder, ligesom de amerikanske, l\u00e6ne sig dybere ind i \u00f8kosystemet for nye virksomheder og teknologier, mener Rolf Kj\u00e6rgaard. <\/p>\n\n

\n

\u201dDet handler om at ledelserne i de store virksomheder beslutter sig for strategisk at prioritere ventureinvesteringer i nye virksomheder. Og s\u00e5 holder fast over tid, for det tager op mod ti \u00e5r at opbygge kompetence og trov\u00e6rdighed som corporate ventureinvestor og samtidig skabe resultater,\u201d siger han. <\/p>\n<\/blockquote>\n\n

Mental blokering<\/strong> <\/h2>\n\n

Draghirapporten fra efter\u00e5ret 2024 er p\u00e5 mange m\u00e5der blevet et wake-up call. For med rapporten blev det p\u00e5peget, at Europa var ved at blive verdens\u00f8konomiens gamle tr\u00e6tte mand, mens det var USA og Asien, som l\u00e5 i spidsen med fremtidens teknologier. <\/p>\n\n

Som i s\u00e5 mange andre sammenh\u00e6nge g\u00e6lder talem\u00e5den “follow the money” ogs\u00e5 her.\u202fI Europa skal vi blive langt bedre til at investere i os selv, siger Rolf Kj\u00e6rgaard. <\/p>\n\n

Her er vi tilbage til pensionisten med en polstret pensionsopsparing, som alligevel kan ende lettere deprimeret. <\/p>\n\n

\n

\u201cHvis dit afkast er skabt med investeringer i amerikansk og asiatisk teknologi og global dominans, som har sv\u00e6kket Europa, hvor er det s\u00e5 dine b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn skal finde job?\u201d sp\u00f8rger Rolf Kj\u00e6rgaard retorisk. <\/p>\n<\/blockquote>\n\n

Han efterlyser et opg\u00f8r med vanet\u00e6nkningen. Lige som man engang sagde, at der aldrig var en it-chef, som havde mistet jobbet ved at k\u00f8be IBM, s\u00e5 er der en konservatisme blandt investeringscheferne i de store pensionskasser, hvor den dominerende tilgang er at sprede investeringerne med en stor portef\u00f8lje af globale aktier. <\/p>\n\n

\n

\u201cPensionsselskaberne skal tage vare p\u00e5 vores allesammens penge, og de skal ikke g\u00e5 p\u00e5 kompromis med afkastet, men der er en mental bremse. N\u00e5r du kigger p\u00e5 det risikojusterede afkast, er der masser af uudnyttede potentialer i at investere i teknologi og innovation i europ\u00e6iske selskaber,\u201d siger Rolf Kj\u00e6rgaard. <\/p>\n<\/blockquote>\n\n

Med \u00f8get appetit p\u00e5 investeringer i Europa vil pensionsselskaberne stadig leve op til det, man kalder fiduciary duty, som ogs\u00e5 omfatter hensynet til pensionsopsparernes langsigtede interesser, der ligger udover den kortsigtede forrentning. <\/p>\n\n

\n

\u201cEn direkt\u00f8r for et hollandsk pensionsselskab sagde meget rammende. Hvad nytter det, at opsparerne f\u00e5r et fint afkast, hvis de knap nok kan tr\u00e6kke vejret p\u00e5 grund af forurenet luft,\u201d siger Rolf Kj\u00e6rgaard. <\/p>\n<\/blockquote>\n\n

Vindenergien viste vejen<\/strong> <\/h2>\n\n

Han efterlyser nye investeringsv\u00e6rkt\u00f8jer, og her skal staten og b\u00e5de erhvervsdrivende og almennyttige fonde l\u00f8fte en s\u00e6rlig opgave. <\/p>\n\n

\n

\u201cStaten og fondene kan have en mere langsigtet tilgang, og de kan leve med st\u00f8rre risici i de enkelte investeringscases. Derfor er der behov for, at vi t\u00e6nker i modeller, hvor du kombinerer staten og fondenes langsigtede investeringer og risikovillighed med kapital p\u00e5 helt almindelige vilk\u00e5r, hvor der typisk er en langt kortere horisont,\u201d siger han. <\/p>\n<\/blockquote>\n\n

Et godt eksempel er Novo Nordisk Fondens og EIFO\u2019s investering i det gr\u00f8nlandske selskab Rock Flour Company, der vil udnytte potentialet i det s\u00e5kaldt gletsjermel. Det er fint malet klippe, som ligger i bunden af indlandsisen, og l\u00f8ber med smeltevandet ud. Gletsjermelet kan b\u00e5de binde kv\u00e6lstof og neds\u00e6tte klimaudledningerne, n\u00e5r det spredes p\u00e5 helt almindelige marker. <\/p>\n\n

Rolf Kj\u00e6rgaard n\u00e6vner ogs\u00e5 opbygningen af den danske vindm\u00f8lleindustri som et godt eksempel p\u00e5, hvordan staten med st\u00f8tteordninger og garanterede priser op gennem 90\u2019erne og nullerne skabte grundlaget for en vindm\u00f8lleindustri med developere, producenter og et v\u00e6ld af underleverand\u00f8rer p\u00e5 alt fra logistik til komponenter. <\/p>\n\n

Fondene kan spille ny rolle<\/strong> <\/h2>\n\n

Han har et s\u00e6rligt godt \u00f8je til fondene. B\u00e5de de erhvervsdrivende og de almennyttige fonde. Her efterlyser han ogs\u00e5 et paradigmeskift. <\/p>\n\n

Typisk har fondene en investeringspolitik, som ligger t\u00e6t op ad pensionskasser og banker. Det er is\u00e6r gennem de filantropiske uddelinger, at fondene underst\u00f8tter deres form\u00e5l. Rolf Kj\u00e6rgaard ser gerne at der bliver bygget bro over afgr\u00e6nsningen mellem investering og filantropi. <\/p>\n\n

\n

“Fondene kan blive en endnu vigtigere spiller, fordi de kan agere som en langsigtet investor og fordi de har et st\u00e6rkt form\u00e5l. Hvis de arbejder endnu mere m\u00e5lrettet og ambiti\u00f8st med s\u00e5kaldte missionsdrevne investeringer, vil det have langt st\u00f8rre impact end det fondene kan udrette alene med deres uddelinger,” siger han. <\/p>\n<\/blockquote>\n\n

Ser muligheder i USA<\/strong> <\/h2>\n\n
\n

“Klima- og milj\u00f8teknologi er et af de omr\u00e5der, hvor Europa er f\u00f8rende. Derfor skal vi ogs\u00e5 se mulighederne, n\u00e5r Trump-regeringen bakker ud af udbygningen af vedvarende energi, og USA g\u00e5r bagl\u00e6ns p\u00e5 hele b\u00e6redygtighedsagendaen,” mener Rolf Kj\u00e6rgaard. <\/p>\n<\/blockquote>\n\n

I forvejen er der europ\u00e6iske styrkepositioner. Det g\u00e6lder omr\u00e5der som energi og vandteknologi og fremtidens f\u00f8devarer, som kr\u00e6ver en oml\u00e6gning v\u00e6k fra de traditionelle animalske produkter. <\/p>\n\n

\n

“Samtidig er der lige nu hundredvis af amerikanske selskaber, som har set deres finansieringsmuligheder, der skal bruges til at kommercialisere og skalere deres teknologier, falde fra hinanden. Der er et momentum for at skabe en str\u00f8m i den modsatte vej, s\u00e5 en r\u00e6kke innovative amerikanske virksomheder rykker til Europa,” siger Rolf Kj\u00e6rgaard. <\/p>\n<\/blockquote>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Europa og Danmark kan fint konkurrere p\u00e5 forskning og venturekapital. Men vi skal investere anderledes og langt mere offensivt, s\u00e5 virksomheder med kritisk ny teknologi ikke flytter over Atlanten, n\u00e5r produktet skal kommercialiseres og skaleres, mener Rolf Kj\u00e6rgaard. Hvad nytter det at have en fornuftig pensionsopsparing, hvis man samtidig lever i et land og en…<\/p>\n","protected":false},"author":15,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/cipfonden.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3687"}],"collection":[{"href":"https:\/\/cipfonden.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/cipfonden.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cipfonden.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/15"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cipfonden.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3687"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/cipfonden.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3687\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4310,"href":"https:\/\/cipfonden.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3687\/revisions\/4310"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/cipfonden.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3687"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/cipfonden.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3687"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/cipfonden.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3687"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}